PG-13-udgaven af “Deadpool 2” støtter ‘F-ck Cancer’-kampagnen.
Hvorfor vil Ryan Reynolds sætte sit gode R-rating-rygte på spil med en børnevenlig PG-13-udgave af “Deadpool 2”?
Fox har længe ønsket at udbrede Deadpool-karakteren til et bredere publikum. Nu har Ryan Reynolds sagt ja, men på den betingelse, at en del af overskuddet skal gå til velgørenhed.
Således vil juleudgaven af “Deadpool 2” – med titlen “Once Upon a Deadpool” – donere én dollar pr. solgt billet til ‘F-ck Cancer’-kampagnen, der i den børnevenlige ånd for en periode vil blive omdøbt til ‘Fudge Cancer’, skriver Deadline.
“Deadpool 2”-kampagnen har tidligere gået ind i kampen imod kræft – se videoen her.
Samtidig giver PG-13-udgaven Fox mulighed for at give “Deadpool 2” premiere i Kina.
“Once Upon a Deadpool” får amerikansk premiere d. 12. december.