Sarah Miles, der spillede titelkarakteren i David Leans “Ryans datter”, er påbegyndt arbejdet på en fortsættelse til den oprindelige film fra 1970. Miles, der fik en Oscar-nominering for sit skuespil i den originale film, er i øjeblikket i gang med at researche filmen i Irland og skrive et manuskript til den mulige fortsættelse.
“Ryans datter” foregår i en irsk landsby og omhandler Rosy Ryan, der bliver gift med den ældre lærer Charles Shaughnessy, spillet af Robert Mitchum. Men da en ung, britisk officer (Christopher Jones) ankommer til øen, falder hun for ham.
Miles’ mand Robert Bolt skrev manuskriptet til Leans film, der både fik en kølig modtagelse fra de fleste kritikere ved sin premiere samt blev en finansiel fiasko. Filmen trak dog to Oscars hjem for bedste fotografering og bedste mandlige birolle i form af John Mills, der havde rollen som en retarderet landsbybeboer.
#1 mr gaijin 15 år siden
#2 filmz-jonasgr 15 år siden
Ellers så byder den på dygtige skuespilspræstationer af Sarah Miles og Robert Mitchum. Sidstnævnte spiller en noget anden rolle end han plejer, slet ikke så ondskabsfuld.
Og så en god historie omhandlende krig, kærlighed, patriotisme. Desuden også fantastisk musik af Maurice Jarre (som altid :)).
Det er ikke blandt Leans bedste, men langt bedre end sit omdømme. Det er ærgeligt at denne film mere eller mindre stoppede Leans karriere, selv om han godt nok lavede A Passage to India 14 år senere.
'Cause I'm evil"
#3 mr gaijin 15 år siden
#4 filmz-jonasgr 15 år siden
Angående selve nyheden så kunne det godt bliver en god film, der er i hvert fald muligheder for en god historie. Alene det at se udviklingen i Irland kunne være spændende. Dog har jeg svært ved at se hvem der kan efterfølge Lean. Den eneste jeg lige kan komme på som minder lidt om Lean i stil er Paul Thomas Anderson, men det ville heller ikke være så ringe.
'Cause I'm evil"
#5 rockysds 15 år siden
Den byder dog, som jonasgr nævner det, på dygtige skuespilspræstationer fra Sarah Miles og Robert Mitchum, mens John Mills, ironisk nok, er noget nær forfærdelig.
Blandt Leans film er det nok den, jeg er mindst glad for, men han havde nu et ganske pænt bundniveau.