I dagens premierefilm “Mad Max: Fury Road” er titelrollen Max ikke eneste hovedrolle. Charlize Theron som Furiosa er den anden. Måske får hun sin egen film.

Se også: Heath Ledger skulle have været Mad Max

Det diskuteres i en artikel fra The Playlist, der fortæller, at George Millers oprindelige plan var at optage to film ryg til ryg. Først “Fury Road” og lige efter “Mad Max: Furiosa”, hvilket med titlen in mente kunne opfattes som en prequel, der ville omhandle tiden før Furiosa møder Max.

Den oprindelige plan blev dog aldrig til noget, samtidig med det forlyder, at Charlize Theron har haft store samarbejdsproblemer med Tom Hardy undervejs, hvilket absolut ikke øger muligheden for at få hende tilbage som Furiosa.

Instruktør George Miller fortæller videre, at det også har været diskuteret at lave “Mad Max: Furiosa” som animationsfilm, hvilket ville løse problemet med Charlize Theron.

I første omgang må vi væbne os med tålmodighed, før vi får endelig besked om de kommende “Mad Max”-film.

“Mad Max: Fury Road” har dansk premiere i dag den 14. maj.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 vclarke 9 år siden

Det er heller ikke sikkert hun gider være skaldet ret meget længere
Gravatar

#2 Geekalot 9 år siden

#1 +1 :)

Skriv ny kommentar: