Hvis man går rundt med en lille Kejser i maven og har ambitioner om at bygge Dødsstjernen fra “Star Wars: Episode IV – Stjernekrigen”, kan man godt begynde at spare op.
Et hold økonomistuderende fra Lehigh University i Pennsylvania har således regnet ud, at det vil koste omkring $852.000.000.000.000.000 – eller 13.000 gange så meget som hele verdens bruttonationalprodukt – at bygge Dødsstjernen.
Se også: Filmz TV ser stjerner – “Star Wars” anmeldes på Blu-ray!
Prisen er baseret på, at Dødsstjernen er på størrelse med en måne – eller helt præcis 160 km i diameter – og at den er bygget i stål og er omtrent lige så solid som et moderne krigsskib.
Prisen alene i stål ville således udgøre de førnævnte mange millioner, og selvom der rent faktisk er nok jern på Jorden til at bygge ikke mindre end 2 milliarder Dødsstjerner, ville den nuværende ståludvinding betyde, at det ville tage 833.315 år at udvinde nok jern til stål til at bygge blot en enkelt Dødsstjerne.
Hvor den første Dødsstjerne som sagt var 160 km i diameter, var den anden Dødsstjerne i “Star Wars: Episode VI – Jedi-ridderen vender tilbage” til gengæld 900 km. Så kan man selv regne ud, hvor meget den ville koste…










#1 Patriarch 14 år siden
#2 De4_Kia 14 år siden
#3 Plissken 14 år siden
#4 Kviesgaard 14 år siden
#5 Friendlymots 14 år siden
#6 danschier.dk 14 år siden
#7 krirru 14 år siden
#8 Nagash 14 år siden
Der bliver nok ikke råd til billigere offentlig transport :P
#9 Lehrmann 14 år siden
#10 DarkLight 14 år siden