Der er én James Bond-skurk over dem alle: Ernst Stavro Blofeld. Den excentriske skaldepande med den hvide kat er i adskillige film om Agent 007 leder af forbryderorganisationen Spectre. Derfor er det nærliggende at tro, at Blofeld medvirker i den kommende Bond-film, der netop har titlen “Spectre”.

Se også: TV-spot: Rendyrket action i “Spectre”

Men på rollelisten er der ingen karakter med navnet Blofeld. Skurken derimod lader til at være Franz Oberhauser spillet af Christoph Waltz. Det har fået fans til at spekulere i, om Oberhauser måske blot er et dæknavn for netop Blofeld.

”Vi taler om det hele tiden. En fantastisk figur fra Bond-historien. Spørgsmålet om Blofeld hang over filmen og franchisen – hvad skete der med superskurken? Det er alt, hvad jeg har at sige,” siger instruktør Sam Mendes til Digital Spy, men fortsætter så alligevel:

”Publikum skal og bør ikke få – og nu hverken be- eller afkræfter jeg noget som helst – informationer som karaktererne ikke har. Ellers tager man publikum ud af historien, før den er begyndt.”

Med eller uden Blofeld så får “Spectre” premiere i de danske biografer den 30. oktober i år.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Gorman 9 år siden

Nemlig ja....vi vil ikke vide noget med sikkerhed. Venter spændt på biografoplevelsen :-)
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!

Skriv ny kommentar: