Blizzard og Legendary Pictures har længe arbejdet på at få gang i den lovede spillefilmsudgave af computerspillet “Warcraft”.
Nu er der så kommet et navn på hvem, der skal føre filmen frem til biograflærredet. Sam Raimi (“Evil Dead”, “Spider-Man”) skulle ifølge AICN have fået tjansen at omsætte den succesfulde franchise til 35 mm film.
I en pressemeddelelse fra Blizzard udtaler Raimi: ”Kernen af ‘Warcraft’ er en fantastisk actionfyldt historie. Jeg er begejstret over at samarbejde med et så godt produktionsteam om at bringe dette projekt til det store lærred.”
Det er tidligere blevet rapporteret, at filmen vil have et budget på ca. $100 mio., og at handlingen vil blive fulgt fra Alliancens synsvinkel. Temaet skulle angiveligt ikke fokusere så meget på det store eventyr, men mere på kulturen i universet og konflikten mellem de to største fraktioner.
#41 filmz-Bruce 15 år siden
Havde jeg ikke haft Indy 1-3 som grundsten for en given standard og havde oplevet Indy 4 uafhængigt, som en 1'er og Harrison som første gang i rollen som Indy, havde muligheden været der, at jeg synes Indy 4 havde været en god omgang kitsch underholdning, som tog lidt gas på eventyr genren. Men personligt dømmer jeg den ud fra kvaliteten af de foregående film og ikke mindst de konventioner de tidligere film fastlagde, brugen af old school effekter, en række af genkendelige specifikationer i Indy karakteren og en given religiøs artifakt af oldtidskarakter, som Indy var ekspert i ... "ting", som man også kender det fra Bond figurens univers. Old school er væk, den arkæologisk artifakt er væk og Indy som centrum er fjernet og reduceret til statist i et CGI univers af utallige blue-screens.
Jo, alene og uden forgængere og uden forgående kendskab til kvaliteten af foregående Indy film, så havde Indy 4 sikkert været helt fin underholdning :) Quantum of Solace havde sikkert også været god underholdning, havde der ikke været 21 forudgående Bond film :)