Instruktøren Sam Raimi, som stod bag begge de populære “Spider-Man”-film, kunne i weekenden fortælle, at Columbia Pictures agter at gøre “Spider-Man 3” til den afsluttende film i serien.

Formanden for Sony Pictures Amy Pascal har gjort det klart, at hun ønsker en definitivt afslutning på den netsvingendes helts eventyr med den kommende tredje film. Dette betyder, at den næste film har en masse løse tråde at samle, men på nuværende tidspunkt vil Raimi endog ikke afsløre, hvilken skurk han overvejer til “Spider-Man 3”.

Hvis man følger tegneseriernes udvikling, ville karakteren Harry Osborne være en sandsynlig fjende, men Raimi foreslår dog en anden mulighed, hvor Harry finder sig til ro med sin fars død, efter det er gået op for ham, hvor slem en mand han egentlig var.

Instruktøren siger: ”Selvom jeg har et stort ansvar overfor fans af tegneserien, har jeg et ligeså stort ansvar overfor at være tro overfor karakterernes intelligens, som jeg har vist i ‘Spider-Man’-filmene. Og Harry er en kvik fyr, selvom han nogle gange er svag og nogle gange drevet af usikkerhed og ønsket om at leve op til sin fars omdømme. Han er en intelligent mand, så jeg kan ikke benægte den mulighed.”

I øjeblikket arbejder Raimi efter Pascals planer om at afslutte filmserien, men indrømmer samtidig, at han gerne ville lave flere film om den kendte murkravler, hvis han fik lov.

”Hvad Amy Pascal sagde til mig var, at hun ville have at denne film skulle være en ordentlig afslutning på ‘Spider-Man’-sagaen. Jeg kunne godt tænke mig at instruere flere ‘Spider-Man’-film, men jeg tror hun synes, at publikum har lyst til at se én mere og så ikke flere. De vil have en ordentlig afslutning på historien nu. Så jeg tror, at hun nok har ret, så jeg nærmer mig det under hendes vejledning, og sådan vil jeg betragte denne film; som en afslutning.”

Sam Raimi regner med at optagelserne til “Spider-Man 3” vil blive påbegyndt i januar 2006.



Vis kommentarer (44)
Gravatar

#1 maniac 20 år siden

Ok, dr. connors introduceres i spider-man 2. hmm, hvem mon er skurken i 3'eren??
Gravatar

#2 maniac 20 år siden

I øvrigt fair nok udmelding at de vil afslutte frem for at fortsætte i det uendelige... Selvom jeg ikke ville have haft noget imod det hvis de kunne holde niveauet fra 2'eren!
Gravatar

#3 filmz-ill 20 år siden

Bare det bliver Venom og Carnage.
.
Gravatar

#4 filmz-Tegningen 20 år siden

Hvor fattigt, den serie kunne da godt have holdt et par stykker endnu =( ... F****** møg l****!!

#1 Det ved jeg ikke der blev også snakket meget om, ham jounalistens søn som skulle en tur i rummet =o
->
If it ain't broke don't fix it....
<-
Gravatar

#5 maniac 20 år siden

#4 ja, det er rigtigt... Der er, som der står i nyheden, mange tråde at samle hvis det er den sidste film...
Gravatar

#6 filmz-bullseye 20 år siden

Lidt trist at serien slutter her. Men alligevel nok det bedste beslutning.
Hvis man (til den tid) ser tilbage på de 3 film som en helhed, tror jeg alle fans og andet godtfolk, vil være tilfredse (Selfølgelig afhængig af hvordan 3'eren bliver)... Hvorimod hvis serien fortsætter med en 4,5,6... film bliver det nok tilsidst svært at få overtalt Tobey & Dunst til at gentage deres roller og så bliver filmene IMO ødelagt.
Gravatar

#7 chronaden 20 år siden

fair nok, er en af dem der hader spiderman så de må gerne bruge pengene på noet mer fornuftigt :)
http://www.lebowski.dk/film.html
Gravatar

#8 filmz-lbw 20 år siden

Var der ikke tidligere tale om at lave 6-7 film i alt??

Det var måske en anden film, jeg tænker på?
I am smiling because they haven't found the bodies yet.
Gravatar

#9 gi-jones 20 år siden

Jeg synes det lyder som en god plan. Stoppe imens legen er god. Det er da korrekt, at man kunne fortsætte i det uendelige med den ene syrede skurk efter den anden, og lave en tro kopi af tegneserien, og tegnefilmen, men sandheden er jo, at det ikke er skurkene og kampene, der skaber filmene. Det er jo en kærlighedshistorie, og den kan ikke trækkes ud i det uendelige uden at blive latterlig.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#10 Michael Andersen 20 år siden

Seriøst så tror jeg ikke de kan slutte med 3'eren. "Spider-Man"-filmene er alt for populære til at stoppe, plus at de jo også er en guldmine.

Selvom Hollywood nu varsler et stop for "Spider-Man", så er der altid plads til en "Friday the 13th Part V: A New Beginning" efter en "Friday the 13th Part IV: The Final Chapter" ;)
Smile, you son of a bitch!

Skriv ny kommentar: