Gyser-genindspilninger har længe været en populær dille i Hollywood, og en genindspilning af Tobe Hoopers klassiske gyser “Poltergeist” fra 1982 er i øjeblikket i støbeskeen. Gil Kenan (“Monsterhuset”) skal instruere det kommende remake, og nu er “The Way, Way Back”-stjernen Sam Rockwell i forhandlinger om hovedrollen i den nye “Poltergeist”.
Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVT “The Way, Way Back”-interview med Sam Rockwell.
Rockwell har endnu ikke besluttet sig for, om han vil takke ja til rollen, men han ligger på toppen af filmmagernes ønskeliste, og Rockwell er angiveligt interesseret i at medvirke i gyseren, eftersom den produceres af gyserkoryfæet Sam Raimi, der bl.a. har instrueret “The Evil Dead” og “Drag Me to Hell”.
“Poltergeist” handler om familien Freelings – en amerikansk kernefamilie, der lever et stille og roligt liv. Men da familien opdager, at deres hus ligger på en gammel kirkegård, sker der pludselig små, uforklarlige ting, indtil familiens yngste medlem, den femårige pige Carol Anne, bliver kidnappet, og det viser sig, at der er aldeles onde, overnaturlige kræfter på spil.
Manuskriptet til genindspilningen skrives af David Lindsay-Abaire (“Oz: The Great And Powerful”), og skuespillerinden Rosemarie DeWitt (“Cinderella Man”) har allerede skrevet under på at medvirke.
#1 Carmul 11 år siden
#2 wimmie 11 år siden
#3 compax 11 år siden
anyway, glæder mig allerede til at se den så håber det bliver godt. :)
#4 DarkwingDuck 11 år siden
#5 JesperW.Lindberg 11 år siden
#6 Mister Marvel 11 år siden
Jeg har lige købt den originale , og glæder til at se den, så hvorfor ny????
#7 GøglerJohn 11 år siden