I tirsdags afslørede Sylvestor Stallone via sin Twitter-profil, at actionstjernen Bruce Willis ikke vil medvirke i “The Expendables 3”. Senere på dagen skrev Stallone denne kryptiske besked: ”Grådig og doven… sådan sikrer man, at karrieren går i stykker”, og mange mener, at Stallone her refererede til Willis. Men Stallone har øjensynligt allerede fundet en afløser til “Die Hard”-stjernen: Selveste Harrison Ford!
Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVT “The Expendables”-interview med Sylvester Stallone.
Samtidig med at Stallone annoncerede Willis’ exit fra den actionspækkede filmføljeton, afslørede han nemlig, at Harrison Ford vil medvirke i seriens tredje kapitel. Det er også blevet bekræftet, at Ford vil spille en helt ny karakter, og at han altså ikke vil spille den rolle, som Willis tidligere har haft.
“Red Hill”-instruktøren Patrich Hughes står til at instruere filmen, og udover Stallone og Ford prydes filmens stjernespækkede rolleliste også af navne som Jackie Chan, Nicolas Cage, Wesley Snipes og Milla Jovovich. Der går også rygter om, at Mel Gibson (“Dødbringende våben”) skal spille filmens skurk, men det er endnu ikke blevet bekræftet.
Filmholdet tager hul på optagelserne senere i år eller tidligt i 2014. Filmen står til at få amerikansk biografpremiere den 15. august 2014, mens en dansk premieredato endnu ikke er blevet annonceret.
#1 Warbeard 11 år siden
Tror Stallone selv har lidt for høje tanker om de film her - de er jo lidt dårlige. Dermed ikke sagt at Willis (som jeg er glad for) ikke krævede for meget i løn.
#2 Giraffen 11 år siden
Sådan sikrer man nok også, at man aldrig kommer til at arbejde sammen med Bruce Willis igen. Hvis det altså virkelig er Willis der bliver skrevet om.
Twitter er sikkert en glimrende måde at brænde broer på i Hollywood.
#3 Riqon 11 år siden
Og så skrev han det i caps lock: "GREEDY AND LAZY ...... A SURE FORMULA FOR CAREER FAILURE"
Jeg synes, det er helt åbenlyst, at det er Willis, han hentyder til, når han lige inden skrev: "WILLIS OUT... HARRISON FORD IN !!!!"
#4 MOVIE1000 11 år siden
Fedt Ford er med, der skal nok blive puttet et par citater ind fra hans tidligere film.
Så hvis de kunne få Gibson og Cage med i filmen, så er der lagt penge til side til en billet herfra.
#5 Ispep 11 år siden
#6 Slettet Bruger [1370623742] 11 år siden
Det er sgu synd, hvis manden er blevet opslugt af sit ego og ikke er til at samarbejde med længere.
#7 SublimeKen 11 år siden
http://www.dailymail.co.uk/tvshowbiz/article-23752...
#8 Jb-film 11 år siden
Efter skuffelsen har lagt sig ovenpå den noget langtrukken affære med den seneste Die Hard-film, så er det en lettere forvirret Bruce Willis, jeg kan høre på de link - hvilket også kommer tydeligt frem via det citerede på linket - jeg har også brugt Google Translate.
Men på den anden side, så er det altså heller ikke nemt at være skuespiller og stå på mål for journalister evindelige spørgsmål.
#9 The Insider 11 år siden
#10 Jb-film 11 år siden
På trods af at Harrison Ford har haft actionpræget roller, så er det måske lidt en overraskelse at han har sat ja til at medvirke i The Expendables 3 - men pøj pøj til ham.