”Game over!”
Det lader til, at de klassiske slasherikoner som Freddy Krueger, Jason Vorhees, Michael Myers og Læderfjæs har fundet deres overmand i den psykopatiske torturudøver Jigsaw. “Saw”-franchisen har således netop overtaget verdensrekorden som bedst sælgende horrorfilmserie i Guinness Rekordbog.
Den lukrative og ikke mindst bloddryppende franchise består af seks spillefilm, der hver især er udkommet i de amerikanske biografer ved Halloween siden 2004. Den syvende og sidste film rammer de amerikanske lærreder 29. oktober og vil være i 3D.
”Jeg er stadig i chok,” udtaler en af filmens producere, Mark Burg. ”Vores cast, crew og partnere hos Lionsgate har æren for, at vi har slået ‘Fredag den 13.’, ‘Nightmare on Elm Street’, ‘Halloween’ og ‘Texas Chain Saw Massacre’.”
Sammenlagt har “Saw”-filmene omsat for mere end 730 mio. dollars i biografbilletter på verdensplan og har solgt mere end 30 mio. dvd’er ifølge distributøren Lionsgate.
Guinness-præsentation vil finde sted på fredag ved San Diego Comic Con. Chefredaktøren for Guinness Rekordbog, Craig Glenday, vil være til stede for at overrække prisen til franchisens producere.
Klik her for at læse flere nyheder om “Saw 3D”.
#11 elwood 14 år siden
Jeg gætter på Bobby Ewings kone vågner op og siger hun har haft den mærkeligste drøm...
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#12 kayzee 14 år siden
Hmmm ... sluttede SDCC ikke i går? Eller napper de lige en uge mere ;-)
#13 MOVIE1000 14 år siden
#14 filmz-Bruce 14 år siden
#15 Tegningen 14 år siden
Jeg er absolute ingen Saw hater, men fucking ufortjent!
#16 SevenOfNine 14 år siden
Saw filmene er klasser over de andre