Der er måske fundet en ny instruktør til den kommende film “Exorcisten 4”. Det er instruktøren Paul Schrader (American Gigolo) som ligger i forhandlinger til jobbet.
Det var ellers den nu afdøde John Frankenheimer der skulle have instrueret – men han valgte at trække sig ud af projektet en måned før sin død.
Filmen er en prequel til de første tre. Det bliver Liam Neeson, som skal spille rollen som Father Lankester Merrin. Den rolle blev spillet af Max von Sydow i den første af filmene. I filmen følger man Merrin som ung missionær i Afrika, der møder han en besat dreng. Drengen er besat af dæmonen Pazuzu, der besatte Regan i den første Exorcisten-film.
Det forventes at optagelserne begynder i november, i enten Spanien eller England.
#1 filmz--=dRn=- 22 år siden
Før SIN død ... Hans død henfører til en andens død.
Så er det sagt ... og det er ikke første gang der er problemer men det danske sprog på denne side. Håber det bliver bedre.
P.S. Det er ikke fordi jeg selv er god til at stave/grammatik, men jeg har bare set det flere gange. Og der er jo ingen grund til at ødelægge det danske sprog.
#2 filmz-vassago 22 år siden
Vi gør vores bedste for at minimere fejl, men det er desværre ikke alle vi lige fanger. Det bliver sikkert heller ikke den sidste du ser - men gid det var :)
#3 filmz-Fister 22 år siden
Filmz gutterne er jo også kun mennesker...! ;)
#4 filmz--=dRn=- 22 år siden
Jeg nyder da dagligt at kigge forbi filmz.dk ...
Keep up the good work ... eller det der !