Arnold Schwarzenegger, der for alvor er ved at vende tilbage til Hollywood efter en årrække som Governator i Californien, lægger ikke fingre imellem, når han skal fælde dom over den seneste film i “Terminator”-franchisen, “Terminator Salvation”.
Se også: ”Twins 2″ rykker nærmere – med Eddie Murphy som 3. trilling.
Arnold siger: ”Den seneste film var forfærdelig. Den prøvede for hårdt, de prøvede helt sikkert – med skuespillet og det hele. Men den ramte ved siden af.”
Filmz’ Johan Albrechtsen var en smule mere venlig stemt, da han anmeldte filmen ved premieren i 2009. Her gav han filmen 4 stjerner og skrev bl.a.: ”Nogle af computereffekterne er ringe (Skynets kæmperobot fremstår håbløst forældet i kølvandet på “Transformers”), men de fleste er hæderlige – selv den digitale udgave af Arnold Schwarzenegger.”
Arnold får dog måske mulighed for at vende tilbage til franchisen i en mere fysisk form, idet skuespilleren udtaler, at han er åben over for muligheden for at lave “Terminator 5”, ligesom han også er åben over for en eventuel “True Lies 2”.
Er du enig med Arnold? Er “Terminator Salvation” en forfærdelig omgang? Klik i ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.
#71 MOVIE1000 12 år siden
Nope jeg har begge sæsoner.
#72 Riqon 12 år siden
Wow. Imagine that.