Berlin International Film Festival har udvalgt Martin Scorseses Rolling Stones-koncertfilm “Shine a Light” som åbningsfilm for festivalen 2008.
Gallapremieren, som også bliver filmens verdenspremiere, finder sted 7. februar, og både Scorsese og Rolling Stones deltager på den røde løber i Berlin.
“Shine a Light” er Scorseses film om og med Rolling Stones. Scorsese har optaget filmen i forbindelse med Stones’ optræden på det legendariske The Beacon Theater i New York. Koncerten fandt sted i efteråret 2006, hvor bandet afbrød deres “A Bigger Bang”-turné for at give en helt speciel koncert med en række gæstestjerner og nye numre.
Filmen indeholder desuden ‘behind-the-scenes’ optagelser, nye interviews og arkivmateriale fra Stones’ karriere, som med Scorseses eget udsagn ”Viser sider af det legendariske rockband, som ingen før har set.”
Berlinalens direktør, Dieter Kosslick, udtaler: ”Vi er utroligt begejstrede over at kunne afholde verdenspremieren på denne fremragende film, som vores åbningsgalla. Martin Scorsese er endnu engang helt fantastisk banebrydende, når det drejer sig om at fange essensen af et legendarisk band på scenen.”
“Shine a Light” får dansk premiere 11. april.
#1 filmz-Scarface 16 år siden
Martin Scorsese + The Rolling Stones = mesterværk!
Elsker begge dele utrolig, utrolig højt, hvis nogen skulle være i tvivl. :P
#2 filmz-Kragmose 16 år siden
#3 filmz-ljosaa 16 år siden
#4 filmz-Erlingur version ? 16 år siden
Hvad plejer sådan en tur at løbe op i?
Jeg overvejer nemlig et besøg d, første og sidste weekend, hvor det afholdes.
#5 filmz-Bruce 16 år siden
#6 filmz-ec 16 år siden
Glæder mig mega meget - det bliver nok den bedste stones film siden cocksucker blues...
#7 Tylerdurden 16 år siden
Glæder mig til at se, hvad der er kommet ud af Stones/Scorsese samarbejdet.