MTV kan nu fremvise et eksklusivt 6-minutters klip fra den ventede gyseropfølger “Saw 2”, der rammer de amerikanske biografer i den forestående Halloween-weekend.
Filmen, der fortsætter efter sidste års succesgyser “Saw”, er instrueret af Darren Lynn Bousman, hvor psykopaten Jigsaw igen er på spil i en ny makaber leg, der går ud over otte uheldige ofre indespærret i et hus.
På rollelisten til “Saw 2” finder man bl.a. Donnie Wahlberg, Shawnee Smith og Tobin Bell.