Ny trailer the green knight / filmz.dk

Se den fantastiske og fantastifulde første trailer til A24’s “The Green Knight”


A24-filmen “The Green Knight” sender Dev Patel på en eventyrlig og visuelt vidunderlig rejse om en ridders ære.

Instruktør David Lowerys kommende film, er baseret på Kong Arthur-legenden “Sir Gawain and the Green Knight”. Filmen handler om Kong Arthurs (Sean Harris) nevø Sir Gawain (Dev Patel), der et år efter sit første møde med den grønne ridder rejser ud for at konfrontere ham endnu engang.

Undervejs på sin rejse støder sir Gawain i traileren blandt andet på en talende ræv og menneskelignende giganter. Lowerys farvefyldte vision er naturlig, episk og stor i skala, og traileren byder på det ene utrolige skud efter det andet.

“The Green Knight” har foruden Dev Patel og Sean Harris blandt andre også Alicia Vikander (“Ex Machina”), Joel Edgerton (“The Great Gatsby”), Sarita Choudhury (“Lady in the Water”) og Ralph Ineson (“The Witch”) på rollelisten.

David Lowery, der også har skrevet filmens manuskript, har tidligere arbejdet sammen med A24 på 2017-dramaet “A Ghost Story”. Filmen blev dengang modtaget til stor kritikerros, så forhåbentlig “The Green Knight” også kan opleve samme succes.

Læs også: “A24 byder på religiøs eksorcisme – traileren til ‘Saint Maud'”

“The Green Knight” har endnu ingen dansk premieredato.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Darkhelmet 4 måneder siden

I am Groot:-)
Gravatar

#2 Hr hording 4 måneder siden

spændene .....
“Some motherfuckers are always trying to ice-skate uphill.”

Skriv ny kommentar: