Willem Dafoes umiskendelige stemme sætter stemningen for den mystiske trailer til “Nightmare Alley”,  Guillermo del Toros næste, stjernespækkede film.

Det er dog Bradley Cooper (“A Star Is Born”), der er filmens fokus som den veltalende karnevalsmedarbejder Stanton Carlisle, som har et talent for at manipulere folk. Han slår sig sammen med den kvindelige psykiater Dr. Lilith Ritter (Cate Blanchett), der er mindst lige så farlig som ham selv, og dømmer man ud fra traileren, udgør præmissen en fantastisk nervepirrende og mystisk filmoplevelse.

Blanchett, Dafoe og Cooper står over for Rooney Mara, der før har spillet sammen med Blanchett i “Carol”, Toni Collette (“Hereditary”), Ron Perlman (Guillermo del Toros “Hellboy”-franchise) og Tim Blake Nelson (“O Brother, Where Art Thou?”).

Læs også: “Guillermo del Toro præsenterer horror med R-rating i traileren til ‘Antlers'”

Searchlight Pictures står bag “Pan’s Labyrinth”-instruktørens kommende film, ligesom de (eller rettere FOX Searchlight Pictures) gjorde på hans seneste film, Oscar-vinderen “The Shape of Water”.

“Nightmare Alley” er baseret på William Lindsay Greshams bog fra 1946 af samme navn. Det er dog del Toro, der står bag filmens manus i samarbejde med den relativt ukendte Kim Morgan. Instruktøren agerer også producer sammen med sin producerkollega fra “The Shape of Water”, J. Miles Dale.

“Nightmare Alley” får dansk premiere den 27. januar 2022.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 The Man With a Lot Of Names 3 år siden

Og danske Dan Laustsen er med bag kameraet igen sammen Del Toro.

Skriv ny kommentar: