På trods af at der blot er tale om en tv-film, så er der store forventninger til dramaet “Liz and Dick”, der omhandler den afdøde Hollywood-stjerne Elizabeth Taylor, hvorfra det første billede af Lindsay Lohan som Taylor nu har ramt nettet.
Udover Lohan som Taylor (eller Liz) ses også Grant Bowler (“True Blood”) som Taylors mand, Richard Burton (eller Dick).
“Liz and Dick” vil fokusere på den afdøde stjernes turbulente kærlighedsforhold med Burton, og filmen vil blive Lohans første hovedrolle siden “Labor Pains” fra 2009. Selv udtaler Lohan, at hun altid har haft den dybeste respekt for Taylor, og at hun derfor er meget beæret over at skulle portrættere hende.
#1 Jb-film 12 år siden
Et spændende projekt - dog kun som tv-film.
Måske vil seere af Paradise Hotel og føljetonen om Amalie og Peter, også finde filmen interressant.
Men Liz´s og Richard´s film vil sikkert få en række genudgivelser på Blu-ray, hvis den kommende film bliver en succes.
#2 Kruse 12 år siden
Nu er det en TV-film på kanalen Lifetime, så det er vel begrænset hvor stor en succes det kan blive. Den får selvfølgelig lidt ekstra opmærksomhed på grund af Lindsey Lohan, men jeg tvivler på at den overhovedet udkommer her i Danmark.