Det er nu muligt at se fire klip fra Columbia Pictures’ kommende gyser “The Grudge”, der er en genindspilning af den japanske “Ju-On: The Grudge” fra 2003.
Filmen, som handler om en grusom forbandelse, der overføres som en dødelig virus, har bl.a. Sarah Michelle Gellar, Jason Behr, Clea DuVall og Bill Pullman på rollelisten.
“The Grudge” er desuden instrueret af den originale instruktør Takashi Shimizu.
Klik på overskriften for at se klippene.
#1 filmz-rupert giles 20 år siden
Så er jeg tilfreds... så længe der ikke er en talende hund tilstede!!! Det skal blive godt at se hende i en rigtig film. Og selv om det blot er et til remake af en ikke-engelsk sproget film, så mener jeg nu alligevel, at det er spændende at filmen er optaget i Japan med den originale instruktør.
Jeg er dog ikke sikker på, at jeg har lyst til at blive ved med at se klip fra den. Det ender med, at man har set hele filmen, og hvad er det sjove ved det? Der er i forvejen rig mulighed for at få filmen spoilet inden den danske premiere engang næste år...
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
#2 filmz-Arvin 20 år siden
Synes næsten altid man kender filmen helt vildt godt inden man skal ind og se den :o( Where is the suprise element???
------------------------------------
Morten Bruhn
www.filmpol.dk
#3 ScumBag 20 år siden
"Bitter Sport" - "Trekantet, Upraktisk og Ond"
#4 filmz-Angel Eyes 20 år siden
#5 filmz-rupert giles 20 år siden
Dog ikke enig med dig i, at hun blot er køn at se på. Hun har bevist i Buffy, at hun sagtens kan klare en kompleks rolle. Ikke at jeg regner med, at hun får brug for det i The Grudge, men altså...
Og hvad angår Ju-Ons manglende kvaliteter, så er jeg enig. Den er ikke nær så uhyggelig som Ringu eller Dark Water. Der er med andre ord plads til forbedring, hvilket vel er den bedste grund til at lave et remake. Se bare på Oceans 11 (ikke at jeg sammenligner de to remakes!!!). At det så er af andre årsager, at filmselskabet har punget ud er så en anden sag...
Selv fandt jeg strukturen i originalen interessant, men jeg mener også godt, at den kunne have været strammere. Og så var spøgelserne altså kun uhyggelige de første 15 gange, man så dem. Helt galt går det da også i Ju-On 2, hvor hverken strukturen eller uhyggen virker.
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
#6 ks 20 år siden
Derfor er der simpelthen nød til at være en god baggrundshistorie til at bygge det hele op, gode eksempler på dette er Dark Water, Ringu og A Tale of Two Sisters.
Nu har jeg ikke set Ju-On, men da jeg så Kairo (Pulse) oplevede jeg et af de eksempler som rupert giles nævner, nemlig at spøgelserne stopper med at være uhyggelig når de hele tiden vises. I Kairo's tilfælde var den store svaghed at ca. 80% af alle de uhyggelig scener var bygget op efter formular, til sidst var de simpelthen bare ikke uhyggelige længere.
#7 filmz-rupert giles 20 år siden
*SPOILER... Kairo (Pulse)*
Hvad angår Kairo, så mener jeg heller ikke, at den for alvor bliver uhyggelig. Dog kan jeg godt lide drejningen i tredje akt, hvorefter man kan diskutere om det overhovedet er en gyser længere. Det bliver jo nærmest en dommedagsberetning. Og det syntes jeg egentlig var ret interessant. Men for alvor uhyggelig er den aldrig.
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
#8 ks 20 år siden
At vente på gysene er den store svaghed for gyserne i asiatiske film synes jeg, når man er så opsat på at gyse at man kun venter på der skal komme nogle uhyggelige scener er de jo næsten dømt på forhånd. Det er også forcen i Ringu osv, de har en interessant og fængende historie, som fjerner opmærksomheden fra de rene gys, og derved også skaber en mere intens atmosfære i filmen, specielt når gysene så endelig kommer.
I Kairo, sad jeg kun og ventede på gysene, specielt fordi historien irriterer mig, og jeg må ærligt indrømme at den indtil videre har været min mest skuffende oplevelse indenfor asiatisk gys, jeg havde også fået anbefalet den som noget af det uhyggeligste de fleste havde oplevet, måske skal der bare mere til at gyse mig. Jeg frygter den dag hvor jeg ikke længere er istand til at gyse for alvor, den følelse af myrepatterne der spreder sig hen over kroppen er mildt sagt, helt fantastisk.
#9 filmz-Le Samouraï 20 år siden
Taler du nu om Ju-On eller Ju-On: The Grudge (som denne her er en genindspilning af)?
Jeg er enig i, at den originale The Grudge halter, men den originale Ju-On synes jeg til gengæld er glimrende. Det er en lowbudget tv-produktion, og efter min mening er det da ganske imponerende, hvor meget stemning Takeshi Shimizu får presset ud at de små midler. Strukturelt så forholder den sig fint til den klassiske, japanske tradition for at lægge vægt på højdepunkterne i fortællingen i stedet for den lineære kausalitet.
#10 filmz-rupert giles 20 år siden
Jeg frygter også at mistet gyset. Det var til dels sket for nogle år siden, men så dukkede Ringu op. Og hurrah for det! A Tale of Two Sisters bruger efter min mening genren på den bedste måde, jeg endnu har set. Hovedsageligt fordi det er muligt slet ikke at se på filmen som en gyser, men nu vil jeg heller ikke sige for meget. Den er smukt filmet og instrueret.
For at vende tilbage til Ju-on, så var problemet her måske nok, at der ikke var nogen personer at følge. Hvilket formodentlig var det ScumBag mente i #2. For mig virker det som om, at The Grudge er mere fokuseret omkring Sarah Michelle Gellars figur end den japanske var. En stærk (kvindelig) hovedperson kan kun være en forbedring i forhold til originalen.
That'll put marzipan in your pie plate, bingo