Lionsgate har frigivet et blodigt teaser-klip fra deres forestående gyseropfølger “Saw IV”, hvor en retsmediciner laver en obduktion på den afdøde psykopat Jigsaw – og støder på en ildevarslende overraskelse.

Klippet kan ses online gennem gysersiden Bloody-Disgusting.com, hvor man først skal bekræfte, at man er gammel nok til at overvære den udpenslede obduktion.

I “Saw IV” bliver to FBI-agenter tilkaldt til det skræmte lokalsamfund ved nyheden om mordet på en politimand. Sammen med den erfarne strisser Hoffman må de gennemgå Jigsaws sidste brutale rester og sammensætte puslespillet.

SWAT-lederen Rigg fra den foregående film bliver dog bortført og kastet ud i et dødbringende spil. Han får 90 minutter til at forcere en række gennemførte fælder og redde en gammel ven eller lide de fatale konsekvenser.

“Saw IV” indtager de amerikanske biografer i næste måned.



Vis kommentarer (24)
Gravatar

#21 The Watcher 17 år siden

Damn det ser nice ud mere gore :D
Now i see the funny side, now i'm always smiling
Gravatar

#22 icetea 17 år siden

Sikke dog folk tuder over disse film, sjovt at se :P Men denne skal forhåbentligt nok blive bedre end 3'eren.
Gravatar

#23 filmz-Anarion 17 år siden

# 11 - Han havde jo kræft i hjernen (såvidt jeg husker), så det var måske værd at undersøge?

Men hvor er jeg da træt af, at filmselskabet har valgt at malke den success som Saw 1 var for så at lade filmens kvalitet falde i de næste film..
Gravatar

#24 Slettet Bruger [2754825874] 17 år siden

Åååååårh hvad? Ser det da nok ud som en film jeg skal se! Lige efter jeg har flækket mine knæskaller med en hammer, tror nemlig det er lidt sjovere.

Skriv ny kommentar: