Sean Connery fejres i CinemaxX

25. august fylder Sean Connery 80 år, og CinemaxX fejrer fødselsdagen ved at vise to af hans film i en kvalitet, som ligger langt over den, der tidligere er set i biograferne. Det skriver biografkæden i en pressemeddelelse.

Publikum får mulighed for at opleve Sean Connery som den cool, charmerende og sexede agent i “Goldfinger” fra 1964 samt i rollen som Chicago-politimanden Jimmy Malone i “De uovervindelige” fra 1987- en rolle, der indbragte Connery både en Oscar og en Golden Globe.

Læs Filmz’ dvd-anmeldelse af “Goldfinger”.

Begge film er nyrestaureret og kan for første gang opleves digitalt og med det nyeste HD-udstyr.

“Goldfinger” vises i alle tre CinemaxX-biografer 25. august kl. 18.30, og “De uovervindelige” vises også i alle CinemaxX-biograferne 25. august kl. 21.00.

Læs også Filmz-artiklen: Bond-babes – Top 007.



Vis kommentarer (37)
Gravatar

#31 Guido 14 år siden

Utyske (30) skrev:
#29 -

Selvfølgelig betyder det ikke nødvendigvis noget for fans af en specifik film om den bliver en økonomisk succes, men økonomien er jo afgørende for de mennesker der skal smide penge i et projekt og derfor tror jeg aldrig vi ser en tro filmatisering af "The League..". :)

Jeg mener, når "Watchmen" fejler økonomisk, der er en mere kendt tegneserie, så nærer jeg ikke meget håb for at en tro filmatisering af "The League.." kan gøre det ... selv med de overfladiske ændringer du er så glad for at nævne 117 gange. ;)


Det ovennævnte giver jeg dig helt ret i. For at skulle lave en tro filmatisering af "The League.." ville det helt sikkert kræve et stort budget ala det samme som Watchmen. Men det kommer jo også helt og holdent an på, hvem der står bag roret på filmen. I sidste ende bliver det jo kogt ned til instruktørens/manuskriptforfatterens vision. Man kan have nok så mange penge og så stadig lave en masse lort for dem - betragt: "The League of Extraordinary Gentlemen".

Jeg er da sikker på, at hvis Christopher Nolan, David Fincher, Zack Snyder, Quentin Tarantino, Robert Rodriguez gad at filmatisere den, så ville visionen have været helt anderledes. Og så ville jeg måske ikke sidde og spy galde over fejlproduktionen :D. Jeg siger REBOOT filmen! Det kan den sgu godt tåle - bedre cast, bedre manuskript, bedre instruktion. Men fuck nu det. Det sker alligevel ikke... :-).
Let's get down to brass tacks. How much for the ape?
Gravatar

#32 Kviesgaard 14 år siden

#29

For mig, som tegneserielæser, betyder det nu noget om tro filmatiseringer af en given tegneserie er en økonomisk succes eller ej.

Hvorfor?

Fordi hvis de tro udgaver ikke tjener penge, men de omskrevne eller mainstreamlinede gør, hvor er så filmstudiernes incitament til af lave de tro filmatiseringer?

Jeg glæder mig hver gang en god tegneseriefilmatisering bliver en økonomisk succes, for så kommer der forhåbentlig mere af samme kaliber. Ligeså græmmes jeg hver gang en dårlig tegneseriefilmatisering viser sig at blive en økonomisk blockbuster, for så har det dårlige bevist sin eksistensberettigelse.

Jeg synes at erindre at have læst for nylig at hvis et filmstudier (amerikansk så vidt jeg husker) laver 10 film, så er cirka de 7 af dem økonomiske fiaskoer, 2 tjener kun lige sig selv hjem, mens den sidste forhåbentlig bliver den, der hiver så mange penge hjem at tabene på de andre kan dækkes. Hvis det er realiteterne i Hollywood, så forstår jeg bedre deres hang til mainstream og sikre formler (som dog ikke altid er sikre alligevel).

Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#33 Guido 14 år siden

Kviesgaard (32) skrev:
Fordi hvis de tro udgaver ikke tjener penge, men de omskrevne eller mainstreamlinede gør, hvor er så filmstudiernes incitament til af lave de tro filmatiseringer?


I min verden burde gode indkomster ikke nødvendigvis være motivation til at lave mere. Men sådan, og det er jeg ganske klar over, foregår det ikke i Hollywood. Bare fordi en produktion tjener mange penge, er det da ikke ensbetydende med, at den skal fortsætte? Da kun hvis fortsættelsen har en god historie, eller er tro mod tegneseriens fortsættelse. Og hvis en dårlig tegneseriefilmatisering bliver en økonomisk blockbuster så er det da noget lort, ja. Men for hvem har filmen vist sin eksistensberettigelse? Åndeligt set er det jo bare filmfolkenes tab. Det er da på ingen måde sikkert at bare fordi, der kommer en fortsættelse (pga. en eventuel etters indtjening), er det da ikke ensbetydende med, at den bliver god? Og at det er godt for tegneseriefans? Måske er det bare mig, der er pessimistisk, men jeg frygter altid, når der kommer en fortsættelse. Nogle gange går det godt, nogle gange går det skidt - uanset instruktøren.

Bare fordi en film ikke tjener mange penge første gange, så er det da ikke ensbetydende med, at man ikke kan lytte til eventuel gode anmeldelser og feedback bagefter? Også hvis feedbacken siger: "Det rækker med kun én film. En eventuel to'er ville ødelægge det." Det er da kun, hvis det næste manuskript bliver godt, at man skal fortsætte. Det håber jeg da virkelig, at alle er enige i :P
Let's get down to brass tacks. How much for the ape?
Gravatar

#34 Kviesgaard 14 år siden

Guido (#33) skrev:
Det er da kun, hvis det næste manuskript bliver godt, at man skal fortsætte. Det håber jeg da virkelig, at alle er enige i :P


Det er så godt nok ikke det indtryk jeg sidder tilbage med af Hollywood.

Mere noget i retning af. Etteren tjente jo en god slat penge, så hvis vi skynder os og laver det samme en gang til, bare større og vildere, kommer vi til at skovle gryn ind.

Hvor mange gode fortsættelser er du stødt på? Altså hvor manuskriptet virkelig berettigede at man lavede en fortsættelse?

Hvis jeg på stående fod selv skal nævne et eksempel, så må det blive The Dark Knight. Det er den slags eksempler jeg gerne så flere af.

For mig er indtrykket dog at den slags film mere er undtagelsen end reglen. Mit eget skrækeksempel er Transformers ( ja jeg har desværre et blødt punkt for de dersens robotter i forklædning. Fænomenet, ikke filmene, forståes). Etteren synes jeg bestemt ikke var noget at råbe hurra for, men folket var vilde med den. Det affødte en (obligatorisk) toer, som for mit vedkommende godt nok er noget af det mest rodede makværk af en blockbuster, der er blevet fremvist på det store lærrede. Men folket var vilde med den. Næste år kommer der så en treer, som jeg overhovedet ikke tør gætte på hvordan bliver.

Det var mit eksempel.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#35 Guido 14 år siden

Jamen jeg kan da kun være enig i, at der er gået inflation i tendensen af efterfølgere, der sutter bavian-bagdel. Der er nogle ting, jeg godt kan lide ved Hollywood, og så er der nogle ting, jeg absolut ikke bryder mig om.
Hehe, Transformers er da også en fed tegnefilm. IMO var Transformers (den første) faktisk OK. Efterfølgeren har jeg dog ikke set.

Mht. The Dark Knight så irriterer det mig lidt, at de har valgt at kalde den netop det, når den jo egentlig ikke minder om tegneserien af samme navn - den med en ældre Batman, der vender tilbage til sit superhelte-erhverv. Jeg kunne godt tænke mig en ny film (ikke med Nolan bag roret) om Batman, der er meget i stil med Frank Millers mesterværk. Så kunne Zack Snyder meget passende instruere. Eller Robert Rodridguez?
Let's get down to brass tacks. How much for the ape?
Gravatar

#36 filmz-Utyske 14 år siden

#35 -

Batman er blevet kaldet The Dark Knight før Frank Miller lavede "The Dark Knight Returns", så de deler jo ikke helt navn. :)
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Gravatar

#37 goAMinD 14 år siden

Der er jo også Outland og The Rock :)

Skriv ny kommentar: