James Gunns lillebror tager gerne turen med over til DC Films.
Han spiller karakteren Kraglin i MCU-filmene om ‘Guardians’-holdet, som er blevet instrueret af James Gunn, der siden er blevet fyret af Marvel Studios. Nu åbner Sean Gunn op for et skifte til DC Films.
Således arbejder brormand James aktuelt på et reboot af “Suicide Squad”, og her tager Sean Gunn gerne en rolle:
”Hvis han vil have mig til at lave noget, så gør jeg det, men én af de ting, jeg respekterer mest ved ham, er, at han først og fremmest er en historiefortæller, så han presser mig ikke bare en, hvis jeg ikke hører til. Hvis han har en rolle til mig, så gør jeg det med glæde,” siger Sean Gunn til The Hollywood Reporter.
Senest er det kommet frem, at James Gunn gerne tager en anden kollega fra Marvel-tiden med over til DC Films – læs om det her.
“The Suicide Squad” får premiere d. 6. august i 2021.