På trods af at Terrence Malick er en af vor tids højst ansete instruktører og hans seneste film, “The Tree of Life”, vandt de gyldne palmer i Cannes, så har filmen fået noget kritik med på vejen fra både anmeldere og publikum – og nu også fra en af hovedrolleindehaverne, Sean Penn.
Se også: Terrence Malick klipper en 6 timers udgave af “The Tree of Life”.
Noget af det, som filmen har fået kritik for, er de scener, hvor netop Penn medvirker. Bl.a. nævner kritikeren Devin Faraci fra Badass Digest, at hvis han havde muligheden for at gense filmen på Blu-ray uden Penns scener, så ville han gøre det.
Penn lader da også selv til at være lettere utilfreds med sine scener, som han nævner, på ingen måde er så bjergtagende som i manuskriptet. Han forstår ikke rigtig sin medvirken og ville egentlig have foretrukket, hvis selve fortællingen var blevet opsat lidt mere konventionelt.
Hvad mener du? Er “The Tree of Life” et mesterværk i sin nuværende form, eller er det en ommer for Malick? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forum.
#41 Bruce 13 år siden
Jeg vil mene, at man kan sige meget om filmen, men at historien skulle være tynd og ligegyldig, kan jeg ikke være enig i. Det lyder mere som kritik af fortællestilen. Tværtimod vil jeg mene, at Mallick fortæller en enorm kompleks historie, meget ambitiøst og overvældende ved efterfølgende reflektion. Absolut en af de mindst ligegyldige nogensinde i mine øjne, dog ikke altid succesfuldt eksekveret.
#42 SpielbergFreak 13 år siden
Du har ret:-)
#43 Babo84 13 år siden
Det vil nok være synd at sige, at historien ikke er tilstede. Den er bare ikke struktureret på klassisk vis. Jeg vil nok sige, at det er mandens film med mest historie i :) Men vi kan godt være enige om, at man adskiller karakterdrevne film fra plotdrevne. En film som Revolutionary Road har næppe "et godt plot". Den er drevet af konflikter og personer. Men tager du derimod Indiana Jones, ja så er den drevet af et godt plot.
#44 SpielbergFreak 13 år siden
Fortællestilen er ligeledes et problem. Hvad er det der er så komplekst? Vi ser Jordens tilblivelse. Så følger vi en familie i 50'erne med en tyranisk far, ikke noget synderligt vi har set det før i andre socialrealistiske dramaer. Til sidst ser vi nogle billeder af en af sønnerne fra familien, der vandre rundt i diverse landskaber og gader..... Hvor er kompleksiteten? Hvor er dramaet? Der er mere kompleksitet og drama i Ghost Rider (ja bare for at give et eksempel på, at en lortet heltefilm har mere, at byde på end Tree of Life)
#45 Marddos 13 år siden
#46 Bruce 13 år siden
Skildringen af opvækst i kontekst af jordens evolution og hvorledes så små begivenheder som et menneskes podning i form af opdragelsesmæssige præfererencer, har så markant betydning for et andet menneskes dannelse, udvikling og lykke.
Jeg kan sikkert også beskrive 2001 A Space Odyssey, så det lyder som et afsnit af Happy Days med Fonzie, men jeg lagde altså mærke til noget mere end det du beskriver :)
Well, lad mig blot antage, at du ikke rigtig gider gå i infight med temaerne i Tree of Life :) Jeg synes så absolut, det er en af de få film nu om dage, som er fyldt til randen med analyseringsvenligt materiale.
#47 Babo84 13 år siden
var generelt ikke begejstret for personportrættet af forældrene. Det var opdelt for firkantet.