Det er alle mod alle i kampen om pengene i den første “Sharper”-trailer.

A24 og Apple Studios har slået sig sammen om den nye thriller, der har Julianne Moore og Sebastian Stan i front af et spændende cast, der også tæller John Lithgow, Justice Smith og Briana Middleton.

Læs også: “‘Thunderbolts’: Sebastian Stan, Florence Pugh, David Harbour og flere er med i kommende MCU-antiheltefilm”

Det er ikke til at vide, hvem man kan stole på i “Sharper”, der introducerer os til en gruppe karakterer i en kamp om rigdom og magt fyldt med løgne og hemmeligheder. Alle har deres helt egen agenda, men hvem ender på toppen?

Benjamin Caron, der instruerede tre afsnit af den første sæson af den fantastiske “Star Wars”-serie “Andor”, har også stået bag roret på den kommende thriller. Han har allieret sig med den danske filmfotograf Charlotte Bruus Christensen, der også har skudt John Krasinskis nervepirrende “A Quiet Place”.

Du kan læse vores anmeldelse af “Andor” lige her.

“Sharper” er skrevet af forfatterduoen Brian Gatewood og Alessandro Tanaka, manuskriptforfatterne bag Jonah Hill-komedien “The Sitter”.

“Sharper” kan streames på Apple TV+ den 17. februar.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Pistolprinsen 1 år siden

John Lithgow = MUST see!
Lidt trold er man vel altid :-)

Skriv ny kommentar: