Premieren på det tredje filmkapitel i “Rush Hour”-serien rammer de danske biografer i næste måned, og i den forbindelse har New Line Cinema lagt hele seks klip fra den forestående actionkomedie online. Klippene kan ses hos Yahoo! Movies.
“Rush Hour 3” har igen Jackie Chan og Chris Tucker i hovedrollerne som det ustoppelige strømermakkerpar, bestående af den kungfu-kyndige kinesiske inspektør Lee og den flabede Los Angeles-strømer James Carter. Den komiske duo må i denne ombæring rejse til Paris, hvor de bliver rodet ud i en ny stor sag og må op imod en del af et organiseret kinesisk forbrydersyndikat.
Max Von Sydow, Vinnie Jones, Yvan Attel, Roselyn Sanchez, Roman Polanski og Noemie Lenoir er også at finde i filmen, der drøner ind på biograflærrederne 14. september.