Kristian Alfonso stopper efter 2.597 afsnit og 37 år som en del af “Horton-sagaen”.
Det er én af de ældste tv-serier i historien. “Days of Our Lives” startede i 1965 og tager snart hul på Sæson 56.
Men det bliver uden én af stjernerne – Kristian Alfonso – der fik sin debut i 1983 i rollen som Hope Williams, der siden fik efternavnet Brady, da karakteren giftede sig med Bo Brady.
For når “Horton-sagaen” til efteråret genoptager optagelserne, så bliver det uden Kristian Alfonso.
Læs også ‘Sony sagsøges for at ville ødelægge “Horton-sagaen”‘.
Alfonso har tidligere holdt pause fra serien. Første gang var i 1987, hvorefter hun fik et kort comeback i 1990.
Herefter gjorde Kristian Alfonso endegyldigt comeback i 1994 i en ny rolle som Gina Von Amberg, der dog viste sig at være Hope, som var blevet hjernevasket af den onde Stefano DiMera.