Megan Fox har tidligere udtalt sig kritisk om Michael Bays “Transformers: De faldnes hævn” – der blev modtaget med næsten udelukkende negative anmeldelser, men alligevel formåede at omsætte for over 800 mio. dollars på verdensplan – og nu er også hendes medspiller, Shia LaBeouf, ude med riven.
”Der er mange, der godt kunne lide den anden film, men jeg hadede den. Jeg nød den simpelthen ikke… Jeg blev forvirret, jeg kunne jeg ikke se, hvad fanden der foregik med visse robotter… Jeg kunne ikke gennemskue, hvad der skete,” fortæller LaBeouf.
Alligevel forventer skuespilleren, at “Transformers 3” vil blive helt anderledes.
”Jeg ved, at instruktørerne Michael Bay og Steven Spielberg er fast besluttet på at lave den bedste film, vi overhovedet kan lave,” siger Shia LaBeouf optimistisk.
Se også: ”Transformers: De faldnes hævn” vinder Razzie for værste film.








#1 Batsy 16 år siden
#2 Drixen 16 år siden
Glæder mig MEGET til Transformers 3, og alt det der med mere følelsesmæssig, hvorfor??!
#3 Mhmaha 16 år siden
Hver mand sin smag! Det er absolut den ringeste film jeg nogensinde har set! For mig var den ikke engang underholdende!
#4 Åkepool 16 år siden
Det var en forvirrende omgang, hvor man ikke altid kunne se hvad der egentlig foregik, når de forskellige maskiner skiftede udseende. Alt i alt en rodet omgang hø, der ikke er halvt så god som den første.
#5 Wookien 16 år siden
Den slags film skal bare underholde! Så dømmer jeg dem ikke på deres kulturelle kvaliteter!
#6 DJAS 16 år siden
/sign
#7 myshkin 16 år siden
- internet anonymous
#8 Kaasing 16 år siden
#9 Nicki52 16 år siden
#10 GoBBLeS 16 år siden
Dog synes jeg ikke den var såå dårlig - ganske god underholdning...