Michael Bays “Transformers: De faldnes hævn” blev den store vinder, da Razzie-priserne for årets værste filmpræstationer blev uddelt.

Filmen vandt for årets værste film, instruktør og manuskript.

Sandra Bullock vandt for værste skuespillerinde for filmen “All About Steve” og for værste filmpar overfor Bradley Cooper i samme film. Bullock kan derved blive den første skuespiller i Razzies historie, som vinder en Razzie og Oscar samme år. Hun er Oscar-nomineret for dramaet “The Blind Side”.

Ligesom Halle Berry i 2005 var Bullock mødt op for at modtage sin Razzie, og hun havde i den anledning medbragt en vogn fyldt med hundredvis af “All About Steve”-dvd’er, som hun delte ud til publikum.

Værste remake eller fortsættelse gik til “Land of the Lost”, som ifølge Razzie-komiteen havde betydet et tab på op til 100 mio. for filmens producere.

I anledning af slutningen på årtiet blev John Travoltas “Battlefield Earth” kåret som årtiets værste film, mens Eddie Murphy fik den tvivlsomme ære af at modtage prisen som årtiets værste skuespiller for film som “Pluto Nash”, “Imagine That”, “Meet Dave” og “Norbit”.

Årtiets værste skuespillerinde blev Paris Hilton, der har medvirket i bl.a. “The Hottie and the Nottie” og “Vokskabinettet”.

En liste over alle Razzie-vinderne kan ses på razzies.com.

Se også: Mike Myers, Paris Hilton og Indiana Jones vinder Razzies
.



Vis kommentarer (37)
Gravatar

#1 bjarke 14 år siden

...kan kun sige godt gået Michael Bay - det er sgu fortjent. Herligt med selvironi fra Bullocks side - måske fordi hun regner med at hive Oscaren hjem i aften. Ha ha. Jeg savnede dog at se Avatar blandt vinderne...!
Mit filmsite Filmskribenten.dk. Nyeste anmeldelser: Guardians of the Galaxy | Deliver Us From Evil: http://filmskribenten.dk
Gravatar

#2 filmz-ab 14 år siden

En smule ufortjent for Bay - godt nok var filmen noget skidt, men jeg kan satme finde endnu værre film end Transformers 2, samme år. Men okay, razzie showet skal være en slags reklame for sig sig, og man går selvfølgelig efter en populær billetsluger.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#3 moulder666 14 år siden

Fuldt ud fortjent både for Hilton og Murphy...man skal godt nok langt tilbage for at finde noget acceptabelt Murphy har været blandet ind i. (Måske med undtagelse af Dreamgirls, der vist skulle være ok)
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#4 MMB 14 år siden

Fantastisk at Sandra Bullock (formentlig) vinder både Razzie og Oscaren i år.

Har ikke set All About Steve, men hun er ganske enkelt fremragende i The Blind Side, der bortset fra hendes præstation er en noget middelmådig amerikansk hyggefilm.
Gravatar

#5 filmz-jonasgr 14 år siden

http://goldderby.latimes.com/ skrev:
"I said I would show up and then I miraculously won!" she said, adding that her victory is further proof in Hollywood that "all you have to do is show up and you get an award."

"I brought the shooting script," she added. "I'm willing to go through page by page, read the line the way I did it in the film and, if anyone wants to give me a line read of how I could've done it better…. We can do this till about 4 o'clock in the morning. Or you guys can just watch the movie and rethink your decision, and I'll show up next year and we can go out for a drink afterward."
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#6 PredatorX 14 år siden

Fuldt ud fortjent Transformers 2. Magen til omgang lort skal man seriøst lede længe efter. Helt igennem forfærdelig film. G.I joe var trods alt sjovere, dog på nogenlunde samme bræk niveau.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#7 Skeloboy 14 år siden

http://goldderby.latimes.com/ skrev:
"Something tells me you all didn't watch the film," Sandra Bullock said as she accepted the Razzie Award as worst actress of 2009 for "All About Steve" at the Barnsdall Gallery Theater in Hollywood on Saturday night. "I thought no one went to see this film, but I know that there are more than 700 members here. That means that the majority of the 700 cast their vote, so that means 352 …?"


Det er fedt nok:)
Gravatar

#8 SevenOfNine 14 år siden

Klart ufortjent at Transformers "vinder" den pris. Hvor er priserne til Lars Von Trier, Susanne Bier, Bille August osv. De har da fyldt de sidste 25-30 år med det værste skidt der er set på den store skærm.

Latterlig pris, når nu det ikke er det ringeste der "vinder"
Gravatar

#9 Skeloboy 14 år siden

#8 - nu har hverken Bille August eller Susanne Bier lavet en film i 2009...
Gravatar

#10 filmz-ab 14 år siden

Gamer og GI Joe var da så absolut ringere end transformers, især Gamer, som er noget af det ringeste og mest hysteriske jeg mindes at ha set.....i mit liv. Crank 2 var også ringere end transformers. Men okay, det er ikke altid favoritterne der "vinder" :-)
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?

Skriv ny kommentar: