Det danske biografpublikum får til marts en gangsterfilm – traileren er ude nu.
Den får verdenspremiere på Berlin Film Festival – én af verdens største filmevents. Herefter er der premiere i Danmark på “Kød & blod”.
Der er tale om Jeanette Nordahls debutfilm med rutinerede Sidse Babett Knudsen i hovedrollen som gangster-matriarken Bodil.
“Kød & Blod” tager udgangspunkt i 17-årige Ida, der anbringes hos sin moster og voksne fætre, da hendes mor omkommer i en bilulykke.
Her finder Ida varme og kærlighed, hvor familiens kriminelle levevej hurtigt bliver hverdag for Ida. Men det er ikke altid nemt at adskille vold og manipulation fra kærlighed og omsorg. Snart indser Ida, hvad hendes mor i sin tid flygtede fra.
Foruden Sidse Babett Knudsen tæller rollelisten navne som Sandra Guldberg Kampp (Ida), Joachim Fjelstrup og Elliott Crosset Hove.
Læs også ‘Kickstarter-kampagne vil fjerne én ting fra “The Departed”‘.
“Kød & blod” får premiere den 12. marts.