Under promoveringen af “Avatar” i Brasilien gav Sigourney Weaver sin ærlige mening om Oscar-uddelingen, hvor “Avatar” måtte se sig slået af “The Hurt Locker” i kategorierne bedste instruktør og bedste film. Og det var tydeligt, at det valg ikke passede Weaver.

Ifølge skuespillerinden blev Kathryn Bigelows Oscar for bedste instruktør udelukkende givet af kønspolitiske årsager – fordi Bigelow er kvinde, og som den første kvinde vandt en Oscar.

”Jim havde ikke bryster, og jeg tror, at det var grunden,” sagde Weaver og tilføjede: ”Han skulle have vundet den Oscar.”

Weaver var heller ikke tilfreds med, at “Avatar” ikke vandt for bedste film: ”Tidligere ville ‘Avatar’ have vundet, fordi de elskede at give priser til store produktioner som ‘Ben-Hur’. I dag er det på mode at give Oscaren til en lille film, som ingen har set,” sagde hun.

“Avatar” har på verdensplan omsat for over 2,7 mia. dollars, mens “The Hurt Locker” har omsat for 1,48 % af det – 40 mio. dollars.

Se også: Sigourney Weaver tilbage i “Avatar 2”?



Vis kommentarer (76)
Gravatar

#41 BN 14 år siden

Martin Schou (38) skrev:
Af de nævnte film, er det kun Saving Private Ryan, hvor man kan snakke om, at soldaterne kæmper for at forsvare deres land.


Ja, og det kan man endda knap nok, eftersom filmen foregår i Europa og amerikanerne (og deres allierede) ankommer til Normandiet for at befri Frankrig og andre tyskbesatte europæiske lande. Det er kun hvis man inkluderer Hitler's langsigtede drøm om tysk verdensherredømme, at man kan tale om selvforsvar - og altså en meget langsigtet form for selvforsvar.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#42 filmz-T-bird 14 år siden

Personligt fandt jeg Avatar forbandet underholdende, og for mit vedkommende måtte den gerne have vundet, men den er langt fra Camerons bedste film. Har ikke set Hurt Locker, så den kan jeg ikke sige noget om.
Gravatar

#43 filmz-T-bird 14 år siden

Og i øvrigt mener jeg ikke at man overhovedet kan vælge en årets bedste film. Det er jo et spørgsmål om smag og behag. I dag vil mange (som jeg) også mene at Blade Runner burde have vundet en eller anden pris, da den udkom, men dengang var den jo ikke engang en succes i biografen.
Gravatar

#44 BN 14 år siden

T-bird (43) skrev:
Det er jo et spørgsmål om smag og behag.


Ja, og Oscar-komitéens medlemmer vælger ud fra deres egen smag og behag, hvilken film der er året bedste.

Jeg synes ikke, det er så svært at vælge årets bedste film. For mit vedkommende er der altid én film, der gør større indtryk på mig end alle de andre.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#45 DJAS 14 år siden

Synes der er en tendens til at Avatar-tråde "eksploderer" her på filmz :D

Min mening:
Jeg lægger mig i lejren der ikke mener at Hurt Locker var den bedste film i år. Avatar skulle heller ikke have vundet! Som #17 er der flere film der efter min mening havde mere potentiale til at bære titlen...

På min imdb-list ligger Avatar dog over HL udelukkende pga. underholdningsværdi. Jeg kedede mig bravt under HL, og ikke nær så meget under Avatar, zzz ;)
Gravatar

#46 filmz-Claudius 14 år siden

Kære Sigourney Weaver,

Hvis du ikke forstår, hvorfor Avatar ikke fortjente en Oscar, så klik venligst her:

[url=
http://www.newsweek.com/2010/04/30/why-i-hate-3-d-and-you-should-too.html
Gravatar

#47 natterjack 14 år siden

crash (36) skrev:
Grunden til at "The Hurt Locker" vandt, er jo netop fordi den så amerikansk. Alle amerikanere elsker at hylde deres tropper, og "The Hurt Locker" er et godt eksemplar på, hvordan en dag kan se ud dernede - sådan nogenlunde da. De fleste amerikanske krigsfilm, selvom det er det samme som sker gang, på gang, på gang, på gang, får de meget opmærksomhed. Black Hawk Down, Saving Private Ryan, Platoon, Full Metal Jacket, osv.. Det er stort det samme tema. Vi følger nogle amerikanere i krig, for at forsvare deres land, og ja, jeg indrømmer gerne at alle de film jeg nævnte, er skide gode - rigtig gode. Men de har bare ikke det der, udover-det-sædvanlige som "Avatar" har. Det er nyt, spændende, og selvom 90% af filmen er animation, er det rørende - sådan er de andre krigsfilm ikke. Det er IKKE nyt, ak jo er det spændende, og ak jo, er det rørende.

Men det er den samme historie, som ruller over igen, og igen, og derfor tror jeg at "The Hurt Locker" kun vandt, fordi den er så amerikansk, og rammer de fleste amerikanere lige i hjertet. Det gør ondt at se den, fordi de kender til det - men for os, som ikke rigtig kender til, og blot ser det som en film, kan stille spørgsmålstegn til, hvordan en film som omsætter for næsten 3 mia, ikke vandt, over en som omsatte for 40 mio.


The Hurt Locker var jo ikke ligem en kæmpesucces i biograferne, amerikanere er trætte af film om USA i krig, så at sige den vandt, fordi amerikanerne elsker den, er nok lige i overkanten. Den amerikanske befolkning elsker sgu nok Avatar betydeligt mere. Derudover burde omsætningen intet have at gøre med ens holdning til, om en film burde vinde.
Gravatar

#48 BN 14 år siden

[quote=Claudius (46)]Kære Sigourney Weaver,

Hvis du ikke forstår, hvorfor Avatar ikke fortjente en Oscar, så klik venligst her:

[url=

Endnu en gang forfejlet kritik. Eksempel: Eventyrfilm - herunder sci-fi-eventyr - har aldrig gjort krav på at skildre nuancerede mennesker eller nuancerede konflikter. Nøgleordet har altid været forenkling, såsom at det var "de gode mod de onde".
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#49 Riqon 14 år siden

BN (48) skrev:
Endnu en gang forfejlet kritik. Eksempel: Eventyrfilm - herunder sci-fi-eventyr - har aldrig gjort krav på at skildre nuancerede mennesker eller nuancerede konflikter. Nøgleordet har altid været forenkling, såsom at det var "de gode mod de onde".


Det kunne da ikke skade? Der er i hvert fald ingen tvivl om, at mere nuancerede mennesker havde gjort Avatar langt mere interessant for mit vedkommende. Tag for eksempel kvinderne i filmen. Der var tre stærke kvinder spillet af Sigourney Weaver, Michelle Rodriguez og Zoe Saldana. Det er påfaldende, at de alle var lavet efter den samme "girl power" skabelon, der gjorde Sarah Hamilton så god i T2 - men det er ligeledes påfaldende, at ikke én af dem rummer samme dybde, samme interne konflikt og efterlader samme indtryk som Sarah Connor. Det kunne sagtens være gjort, hvis ikke Cameron havde været alt for optaget af selvlysende sommerfugle og larmende Baysplosions.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#50 natterjack 14 år siden

#48 Det er da på ingen måde en forfejlet kritik. At en film ikke lover eller forsøger at leve op til noget, undskylder den ikke for kritik på samme niveau som alle andre film.

Skriv ny kommentar: