Simon Pegg, der spillede Scotty i de to foregående “Star Trek”-film, får en ekstra opgave i det kommende tredje kapitel. Han skal nemlig være medforfatter på historien til “Star Trek 3”. Det skriver Deadline.
Se også: ”Star Trek 3″ har fået sin instruktør.
Den britiske skuespiller er gået i gang med at skrive manuskriptet sammen med Doug Jung. Tidligere var Robert Orci, der skrev den forrige film i serien, tilknyttet som manuskriptforfatter, men han droppede ud af projektet i december måned sidste år.
Simon Pegg er dog ikke uden erfaring udi manuskriptskriveriets ædle kunst. Han har tidligere været medforfatter på blandt andet ”Shaun of the Dead”, ”Hot Fuzz” og ”The World’s End”.
“Star Trek 3” bliver instrueret af “Fast & Furious”-instruktøren Justin Lin, og får premiere til næste sommer.
#1 Daywalker 9 år siden
#2 123456789 9 år siden