Med zombiekomedien “Shaun of the Dead” lykkedes det makkerparret Edgar Wright og Simon Pegg at tilføre horrorgenren en grad af skæv britisk humor og en god dosis hverdagsproblemer, der gjorde filmen til et overraskende hit. I “Hot Fuzz” bliver denne genrevridning gentaget i en mere finpudset form, hvor det i stedet for zombiegenren er amerikanske actionbrag og mere specifikt politifilm, der tages under kærlig behandling.

Genrelegen indfinder sig allerede fra første færd hvor den effektive og retskafne politibetjent Nicholas Angel (Simon Pegg) bliver forflyttet fra Londons gader til den lille landsbyflække Sandford. Dette sker ikke fordi han, som så mange andre betjente på film, er utilregnelig eller en skamplet for korpset, snarere tværtimod. Angel er simpelthen for dygtig til sit job, hvilket har sat resten af politiet i London i et dårligt lys. Men Angels imponerende arreststatistik passer heller ikke alt for godt ind i Sanfords lokalsamfund, hvor storbystrømeren står overfor problemer som kagerapsere i supermarkedet og mindreårige gæster på den lokale pub. Men da en række makabre ulykker begynder at indtræffe, fatter Angel dog alligevel mistanke til byens ellers ganske fredelige indbyggere.

Det kontrapunktiske i forholdet mellem Bruckheimer-inspireret action og det britiske hverdagsliv på landet i stil med “Folk og fæ”, er det bærende element i “Hot Fuzz” og filmens klare styrke. På samme måde som “Shaun of the Dead” formåede at blande kæresteskænderier og hygge på den lokale pub med det lidt mere absurde element af zombier, bliver scener og replikker fra amerikanske politifilm som “Point Break” og “Bad Boys 2” sat ind i en ramme af lun britisk hygge – hvilket kun er med til at understrege det overdrevne i den genre, der parodieres.

Men selvom der laves sjov med actiongenren i form af bl.a. en intens klippestil, er man aldrig rigtig i tvivl om, at folkene bag “Hot Fuzz” selv er ganske store fans af de film, der parodierers. Selv karaktererne i filmen refererer konstant til deres yndlingsfilm indenfor genren og prøver at komme op med one-liners på egen hånd, der kan måle sig med klassikere som ”Yippee-ki-yay, mother fucker!” og ”I’ll be back”.

Det er muligvis også ‘filmfan’-tilgangen til projektet, der har tiltrukket de mange gode skuespillere, som er at finde i filmen, hvor både Jim Broadbent, Timothy Dalton og Paddy Considene optræder sammen med adskillige af Storbritanniens sjoveste komikere, for ikke at tale om Cate Blanchett, som dukker op i en cameo, der kan være ganske svær at spotte.

Alle de mere og mindre kendte ansigter gør det fortrinligt, men det er ligeså meget i ensemblet og fællesskabet, at den gode kemi findes, især blandt betjentene på den lokale station, og når Angel og hans makker, Danny Butterman (Nick Frost) er ude og møde lokalbefolkningen. Det umage makkerpar med den alvorlige strømer Nick Angel og den fjollede sinke Butterman passer perfekt til Pegg og Frost, der stort set spillede de samme roller i “Shaun of the Dead”.