Det kan godt være, at George Lucas som oftest får al æren for at skabe “Star Wars”, men som det som regel er med filmprojekter, så var det bestemt ikke et enmandsprojekt.

Sandheden er, at manden, vi har at takke for det meste af det ikoniske udseende i “Star Wars”-universet, er koncepttegneren Ralph McQuarrie, der stod bag designet af det meste af “Star Wars: Episode IV – Stjernekrigen”.

McQuarrie, der både designede Darth Vader, Chewbacca og en stor del af filmens set, døde i går 4. marts. Han blev 82 år gammel.

Ikke nok med at McQuarrie designede det meste af udseendet for “Star Wars: Episode IV – Stjernekrigen”, så var det også hans designs, som var en stor del af grunden til, at 20th Century Fox i sidste ende valgte at finansiere filmen, der på det tidspunkt var set som et modigt træk.

Foruden de næste to film i franchisen arbejdede McQuarrie bl.a. også sammen med Steven Spielberg på “E.T.” og “Nærkontakt af tredje grad”, samtidig med at han vandt en Oscar for sit arbejde på “Cocoon”.

Da Lucas begyndte arbejdet på prequel-trilogien, blev McQuarrie bedt om at vende tilbage for igen at tilføje sin unikke streg til “Star Wars”-universet, men han valgte at takke nej, da han mente, at en ny generation af dygtige kunstnere burde give den et forsøg.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 xenocrates 12 år siden

82 er ikke nogen dårlig alder at tage herfra. Håber han levede et godt liv. RIP.
Gravatar

#2 davenport 12 år siden

Han var en meget talentfuld tegner/maler. Hans mattepaintings er fabelagtige.
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#3 Business Monkey 12 år siden

Stor tegner med fantastiske visualiseringer, der dog aldrig synes at være blevet anerkendt for andet end since koncepter til Star Wars. Dertil en unik streg. Han vil blive savnet.
Gravatar

#4 Riqon 12 år siden

Så hvad I siger er, at det faktisk i virkeligheden var ham her, der var manden bag Star Wars, indtil nogen fandt ham, gav ham en jernmaske på og skjulte ham i en kælder?
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#5 Goon 12 år siden

#4 Nja, jeg tror det var DiCaprio
Gravatar

#6 Æsop9000 12 år siden

Hans streg gav virkelig star wars et magisk touch. Han lavede også en del illustrationer til Indiana Jones. Genial mand. R.I.P.
I teorien er der ingen forskel på teori og praksis. I praksis er der
Gravatar

#7 lordsasa1 12 år siden

Trist :/ Må kraften være med dig...

Skriv ny kommentar: