Warner Bros. har i et stykke tid forsøgt at få stablet en ny udgave af den klassiske historie om Arthur og Lancelot på benene med David Dobkin (“Wedding Crashers”) bag kameraet. Efter en række problemer lader det nu til, at projektet igen er på rette spor.
Se også: Colin Farrell har hovedrollen i den nye “Total Recall”.
“Arthur and Lancelot” blev sidste år lagt på is, da Warner Bros. ikke var sikre på, at de to relativt ukendte skuespillere Kit Harrington og Joel Kinnaman i hovedrollerne kunne trække nok folk ind i biografen til at dække det høje budget, som ville være nødvendigt for at stable en episk fortælling på benene.
Nu har Warner Bros. og Dobkin dog en anden og aldeles mere kendt skuespiller i sigte i form af Colin Farrell, der skulle være i forhandlinger om en af titelrollerne i filmen – højst sandsynligt Lancelot.
Filmen vil i følge instruktøren selv byde på actionscener i stil med “Braveheart” og omhandle Arthur, der vokser op som en ydmyg og fattig ridder, mens Lancelot er en rebelsk aristokrat, som ikke stoler på den etablerede regering.
Både Gary Oldman og Marion Cotillard var tidligere i forhandlinger om roller i filmen, og det er muligt, at Oldman bliver tilbudt rollen som troldmanden Merlin – igen.
#1 the_paki_don 12 år siden
"Colin Farrell asked for too much money!" Måske var det planen fra starten?
Kan de ikke vente til Robocop filmen bliver lavet? Joel mangler bare lige... et par år...
#2 Nicki52 12 år siden
#3 Riqon 12 år siden
#4 Strejferen 12 år siden
#5 Rasputin 12 år siden
Det er jeg tilbøjelig til at give dig ret i.
Det åbner imidlertid for en interessant ny diskussion:
Hvilken Camelot/Arthur film er bedst??
Når jeg tænker over DET, synes jeg egentlig at vi stadig mangler den definitive Arthur film, og så er det vel meget godt at de bliver ved med at spytte nye film om sagnkongen ud??
#6 Frederik 12 år siden
Han må have overbevist dem på en eller anden måde, for hans "pitch" vandt over Bryan Singers og Guy Ritchies versioner :)