The Big Goodbye Ben Affleck Chinatown / Filmz.dk

Efter mordet på Sharon Tate: Ben Affleck laver filmen om “Chinatown”


Paramount giver Ben Affleck instruktør-comeback med “The Big Goodbye”.

Han har ikke instrueret en film i fire år. Nu gør Ben Affleck endelig comeback som instruktør hos Paramount, skriver The Hollywood Reporter.

Der er tale om en ægte film-film. “The Big Goodbye” handler om skabelsen af Roman Polanski-filmen “Chinatown” fra 1974 med Jack Nicholson i hovedrollen.

Den dystre neo-noir var Polanskis Hollywood-comeback med optagelser i det Los Angeles, hvor hans gravide kone Sharon Tate var blevet myrdet af ‘Manson Family’ i 1969.

Læs også ‘Quentin Tarantino flytter Manson-film fra Sharon Tates dødsdag‘.

Filmen er baseret på Sam Wassons bog “The Big Goodbye: Chinatown and the Last Years of Hollywood”.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: