Den britiske skuespiller Paul Scofield døde onsdag af leukæmi på et hospital nær sit hjem i det sydlige England.
Den teateruddannede Scofield modtog i 1967 en Oscar for bedste mandlige hovedrolle i det historiske drama “A Man for All Seasons” (“Mand til alle tider”), men han medvirkede efterfølgende kun i et fåtal af film og holdt sig mest til roller på teatrene nær Londons West End.
I 1995 blev han dog igen Oscar-nomineret for sin rolle som den intellektuelle og poetiske far til Ralph Fiennes’ karakter i Robert Redfords “Quiz Show”. I 1971 vandt han desuden en Bodil for bedste mandlige hovedrolle som Kong Lear i filmen af samme navn.
#1 jessup 16 år siden