Lucasfilm introducerer en ny genre til “Star Wars”-universet med “Solo”, der er inspireret af hårdkogte actionfilm.
“Rogue One” blev betegnet som en krigsfilm. Den næste “A Star Wars Story” er derimod en action-pumpet heist-film, der er inspireret af Michael Mann:
”Udfordringen er at finde på en ny type action, som vi ikke tidligere har set i ‘Star Wars’. Vi har ofte refereret til ‘Heat’ og ‘Thief’, hvor storkriminelle laver seriøse kup,” siger manuskript-forfatter Jon Kasdan til Empire.
Særligt “Heat” med Al Pacino og Robert De Niro regnes for én af 1990’ernes bedste actionfilm.
Michael Mann arbejder angiveligt på et bogprojekt, der skal fungere som prequel til netop “Heat”.
“Solo: A Star Wars Story” får dansk premiere d. 23. maj.