Lucasfilm overraskede med en uventet cameo i “Solo” – og den kan definere fremtiden for “Star Wars”.
Hvis du endnu ikke har set “Solo: A Star Wars Story”, så bør du naturligvis gøre det i stedet for at læse videre.
For i det følgende afsløres et cameo-twist af de store fra den aktuelle “Solo”.
I “Solo” er den største fjende nemlig ikke Imperiet, men derimod forbryder-syndikatet Crimson Dawn.
Vi ser dog først lederen af Crimson Dawn helt til sidst, hvor det viser sig, at der er tale om Darth Maul – den legendariske Sith fra “Episode I”.
Men han blev da dræbt af Obi-Wan Kenobi? Ikke helt.
Faktisk medvirker Darth Maul i de animerede serier “Star Wars: The Clone Wars” og “Star Wars Rebels”, som begge foregår kronologisk efter “Episode I”.
Det ender endda med et stort slag imellem Obi-Wan Kenobi og Darth Maul i sæson 3 af “Rebels”-serien, som du kan se traileren til her.
Og da “Solo” foregår før “Star Wars Rebels”, så kan gen-introduktionen af Darth Maul tyde på, at der varmes op til det ventede “Obi-Wan Kenobi”-spinoff.
Således er det “Rebels”-stemmen til Darth Maul – Sam Witwer – som også lægger stemme til Maul i “Solo”.
#1 The_Corrector 6 år siden
Til de interesseret kan kampen ses på den officiel Disney XD Youtube kanal her:
#2 Johnny42 6 år siden
Langt mere sandsynligt er det at Mauls cameo lægger op til en film om de forskellige crime syndicates, eventuelt i Boba Fett filmen, hvilket jeg synes er langt mere interessant end en film om en Crasy Old Wisard, der glor på sand dagen lang.
#3 SMOjr 6 år siden
Og ja så ville jeg måske ikke kalde det et stort slag - nærmere en smuk duel ;)