“Solo”-legetøj skaber forbindelse til “Star Wars Legends”.

En række vrede “Legends”-fans angreb efter sigende Rotten Tomatoes-scoren på “The Last Jedi”.

De ville vise deres utilfredshed med, at Disney efter overtagelsen af Lucasfilm i 2014 ændrede status på det såkaldte “Star Wars Expanded Universe” til at være ikke-kanon med det nye navn “Star Wars Legends”.

Nu rækker Disney tilsyneladende hånden ud til “Legends”-universet.

Således afslører merchandise til den kommende “Solo: A Star Wars Story”, at én af skurkene bliver Enfys Nest, som leder Cloud-Rider-banden.

Cloud-Rider-banden blev introduceret i en række Marvel-tegneserier i 1970’erne, som nu har status af “Legends”.

Her terroriserede banden indbyggerne af Onacra, der endte med at bede om hjælp fra Han Solo og Chewbacca.

Det vides ikke, om det er den historie, der bliver fortalt i “Solo”, men det er sikkert, at Enfys Nest vil medvirke, idet vi også har fået et glimt af ham i den første trailer.

“Solo: A Star Wars Story” får dansk premiere d. 23. maj.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 SMOjr 6 år siden

De rækker skam tit hånden ud til Legends. Grunden til de valgte at sløjfe det med hensyn til canon, var jo fordi det blev alt for rodet til sidst, og der var for mange modsigelser osv. Men nu kan de frit låne fra Legends og implementere kendte elementer og karakterer i canon på en måde, så det hele giver mening og passer sammen. Thrawn er jo et perfekt eksempel på dette. Star Wars Rebels har i det hele taget været rigtig god til det.
Gravatar

#2 Morten Vejlgaard Just 6 år siden

SMOjr (1) skrev:
Thrawn er jo et perfekt eksempel på dette. Star Wars Rebels har i det hele taget været rigtig god til det.


Og så endda med Lars Mikkelsen som stemmen bag! :)
Gravatar

#3 ThomasEJ 6 år siden

Overskriften holder ikke... Han er IKKE hentet nogen steder fra - Han er skabt til filmen... Han så er leder af en gruppe, der har optrådt i tegneserier før. Men det ændrer ikke på, at han er en ny figur, og ikke er "hentet" andre steder fra.

Skriv ny kommentar: