Sony Pictures udgav for nyligt censurerede udgaver af en række af deres film under navnet ‘Clean Version’. De familievenlige udgaver førte til flere protester. Nu kan instruktørerne frabede sig at blive en del af ‘Clean Version’.

Se også: Sony Pictures laver familie-venlige udgaver af film med sex og vold

Det har “The Big Short”-instruktør Adam McKay nu gjort brug af. Hans “Step Brothers” og “Talladega Nights” var begge en del af ‘Clean Version’-initiativet, hvilket var nyt for instruktør Adam McKay, der derfor meldte ud, at det ikke var i orden, skriver The Guardian.

Derfor bøjede Sony Pictures sig med en udtalelse om, at instruktørerne er yderst vigtige for dem, og de vil stoppe med at sælge den censurede version af filmene, hvis filmskaberne protesterer.

‘Clean Version’-initiativet blev kritiseret af flere prominente filmfolk – blandt andre Sony-skuespiller og -producent Seth Rogen samt instruktør Judd Apatow vendte sig imod det på Twitter.

Foreningen for instruktørerne i USA (DGA) har samtidig bedt Sony Pictures om at stoppe alle salg af ‘Clean Version’-film, indtil de har fået tilladelse fra instruktørerne.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Tsunamijhoe 7 år siden

Hahaha, så kan Sony lære det..Den executive der har fundet på den tåbelige ide,skulle nok finde et andet job.

Skriv ny kommentar: