Da Sony i sin tid fik sat “Men in Black 3” op, var det ikke helt nemt at få både Will Smith og Tommy Lee Jones tilbage, og derudover endte filmen med at gå langt over budgettet, da det var i et hav af produktionsproblemer. Det endte dog alt sammen godt i sidste ende, da filmen blev en kæmpe succes.
Læs Filmz’ biograf-anmeldelse af “Men in Black 3″.
“Men in Black 3” formåede at hive 624 mio. dollars hjem på verdensplan ud fra et budget på 225 mio., hvilket er mere end rigeligt til, at Sony nu godt kunne tænke sig at få gang i en fjerde film.
“Men in Black 4” er derved officielt undervejs – dog uden nogen tilknytning fra hverken instruktør Barry Sonnenfeld eller nogen skuespillere endnu. En manuskriptforfatter er dog blevet fundet i form af Oren Uziel, der vil kaste sig over manus, så snart han er færdig med at skrive efterfølgeren til “21 Jump Street”.
#11 Reborn Sith 11 år siden