Vi skal officielt igennem en ny omgang blodige børnelege.

I hvad der kommer som en af årets ikke så overraskende nyheder, har “Squid Game” Sæson 2 har endelig fået grønt lys fra Netflix.

Serien, der følger en flok desperate borgere, som deltager i en samling børnespil til døden for at vinde en absurd stor pengesum, blev hurtigt streamingtjenestens mest sete sæson nogensinde, da den fik premiere i september sidste år. Der gik da heller ikke længe, før serieskaber Hwang Dong-hyuk bekræftede, at han var i gang med at planlægge Sæson 2.

Læs også: “‘1899’: Ny Netflix-serie fra ‘Dark’-skabere har fået sin første mystiske trailer”

Nu får vi dog endelig bekræftelsen fra hestens egen mund. Netflix har nemlig med videoen nederst i artiklen annonceret den kommende sæson 2. I forlængelse af nyheden har Dong-hyuk også delt et åbent brev til seriens fans, hvor han forklarer lidt om, hvad vi kan forvente at se i den nye sæson.

Her afslører han, at både sidste sæsons vinder, Gi-Hun, og den maskerede skurk, Frontmanden, vender tilbage, mens vi også muligvis igen kommer til at se den mystiske mand i jakkesættet, der ‘caster’ desperate personer til at deltage i seriens centrale spil.

Sidst men ikke mindst afslører instruktøren, at vi introduceres til den creepy rødt-lys-grønt-lys-dukke Young-hees ‘kæreste’, Cheol-su.

Sæson 2 er i sine tidligste stadier og bliver skrevet i øjeblikket, så der går sandsynligvis et godt stykke tid endnu, før vi vender tilbage til den sydskoreanske successerie.

Key Art - ‘Squid Game’ Season 2 Announcement

 



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: