Sylvester Stallone har hoppet ombord thrilleren “The Tomb”, der nu har været på omgang hos hele actiontrioen fra “The Expendables 2”.
Se også: Schwarzenegger overvejer også “The Tomb” fra Antoine Fuqua.
Først var Bruce Willis sat til at have hovedrollen i filmen, som Antoine Fuqua (“Training Day”) skulle instruere. Han sprang dog fra, hvorefter Arnold Schwarzenegger i en kort periode var inde over projektet. Han droppede det dog ligeledes, hvorefter Fuqua også rykkede videre.
Med Stallone ombord går studiet nu i gang med at lede efter en ny instruktør til filmen, der kommer til at omhandle en sikkerhedsekspert med speciale i fængsler, som selv ender med at ryge en tur inde og brumme i et af sine egne fængsler, da han bliver dømt for en forbrydelse, han ikke har begået.