En kombination af gode anmeldelser og et allerede bredt kendskab til tegneserien om Tintin i den danske befolkning har muligvis været nogle af de afgørende faktorer – i hvert fald har danskerne taget Steven Spielbergs “Tintin: Enhjørningens hemmelighed” til sig og har gjort filmen til et hit i de danske biografer.

Filmen er i premiereweekenden blevet set af 140.000 personer og har omsat for 9,3 mio. kroner i biograferne herhjemme.

Læs Filmz’ anmeldelse af “Tintin: Enhjørningens hemmelighed”.

Det gør ifølge en pressemeddelelse fra Sony Pictures åbningen til den 3. største åbning i år – kun overgået af “Harry Potter og dødsregalierne: Del II” og “Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand”.

“Tintin: Enhjørningens hemmelighed” vises i både 3D og 2D – og med både dansk og engelsk tale. 71 % af publikum har indløst billet til 3D-versionen, mens 44 % har set filmen med danske stemmer af bl.a. Cyron Melville og Tom Jensen.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 xero--- 13 år siden

Så den igår, og det er sjovt nok også første gang jeg har været i biffen i lang tid. God film, selvom jeg ville have foretrukket 3D.
Gravatar

#2 David Munch 13 år siden

3D gjorde ingenting for filmen.. Ganske som det plejer.
Gravatar

#3 turtlehat 13 år siden

En afgørende faktor er måske halv pris i alle danske biografer søndag d. 30... ;)
Gravatar

#4 the_paki_don 13 år siden

Jeg var ingen fan af Tintin, før jeg så filmen i går. Ja, det var halv pris, men den var værd at give fuld billetpris. Dog så jeg den kun i 2D, da jeg ikke er fan af 3D.
Gravatar

#5 twinfan 13 år siden

så den i almindelig format og syntes den var god,håber der bliver laver flere af den slags actionfilm f.eks uncharted spillene til ps3 de kunne blive fede som voksentegnefilm
Gravatar

#6 Lehrmann 13 år siden

Det var rigtig nok ikke klassisk Tintin, men derimod klassisk underholdning når det er rigtig fedt.

Indiana Jones møder Buster Keaton
Gravatar

#7 midas 13 år siden

Var inde og se den i søndags, og kan kun sige at jeg synes den lever op til Herges tegneserier med de samme gakkede indslag som i serierne. Faktisk synes jeg at det var en god beslutning af lave filmen i 3D animation i stedet for live action film med rigtige skuespillere. En rigtig person kunne aldrig leve op til mine forventninger om at gense alle de gamle gutter from tegneserien, men derimod med 3D animation lever alle og enhver op til deres egne roller!
Gravatar

#8 the_paki_don 13 år siden

# midas

Jeg synes også, at det var en god beslutning med animationsstilen. Især da jeg følte, at jeg havde nemmere ved at overgive mig til de gakkede indslag og ekstreme jagtsekvenser og blive revet med af dem. Det var sgu en skide god film!

Skriv ny kommentar: