I går aftes blev de 21 millioner optalte stemmer ved den 32. udgave af den amerikanske “People’s Choice Awards” offentliggjort.
Showets store vinder må siges at være George Lucas’ “Star Wars: Episode 3 – Sith-fyrsternes hævn”, der vandt prisen for både bedste film og bedste drama.
Selve nomineringen til “Peoples Choice Awards” sker i første omgang efter indstilling fra en komité, bestående af 6000 almindelige fans. Derefter er afstemningen fri for alle at deltage i. I år var der intet mindre end 21 millioner personer, der valgte at afgive deres stemme i prisuddelingen.
Det, at det er almindelige folk der vælger, og ikke kritikere, er noget vinderne lægger stor vægt på. Således udtalte George Lucas til prisoverrækkelsen: ”Jeg er ikke en stor fan af kritikere – men hvem lytter til dem? Grunden til at jeg laver film, er jer. Publikum bestemmer.”
Listen over vindere på filmområdet er som følger:[list][li]Bedste skuespillerinde: Sandra Bullock. [/li][li]Bedste skuespiller: Johnny Depp. [/li][li]Kvindelige hovedrolle: Reese Witherspoon. [/li][li]Mandlige hovedrolle: Brad Pitt. [/li][li]Kvindelige actionstar: Jennifer Garner. [/li][li]Mandlige actionstar: Matthew McConaughey. [/li][li]Bedste matchup: Vince Vaughn & Owen Wilson (“Wedding Crashers”). [/li][li]Komedie: “Wedding Crashers.” [/li][li]Drama: “Star Wars: Episode III: Revenge of the Sith.” [/li][li]Familiefilm: “Charlie and the Chocolate Factory.” [/li][li]Bedste film: “Star Wars: Episode III: Revenge of the Sith.”[/li][/list]
#81 mr gaijin 18 år siden
#82 filmz-Bruce 18 år siden
Personligt har jeg endnu ikke afstået fra at bruge den egenskab, som i folkemunde kaldes "sund fornuft". Jeg kender ikke alle de nominerede i hver kategori kan ikke finde en fuld liste, men da ikke engang "Anden film" kan komme op i toppen i nogen polls og den samler alle andre film, hvordan skulle folks egne valg, så sammenlagt være en faktor i en afstemning, som allerede er tilrettelagt ud fra popularitet og box office :)
Hvad nu hvis der sad en og tænkte, at "King Kong" også var en en rigtig blockbuster og at der måtte være mange der mente det samme som ham? Hvorfor skulle dét ikke kunne ske?
Fordi de sammenlagt ikke er talstærke nok til at ændre på afstemningen alligevel.
#83 filmz-Bruce 18 år siden
Du har ret! De 21 millioner har stemt! Og har valgt blandt et materiale af film og skuespillere udvalgt af 6000 mennesker, som KN mente var pop kultur involveret.
#84 BN 18 år siden
Okay, jeg har fået stillet nok kritiske spørgsmål nu.
Jeg tror, min konklusion på det hele er, at eftersom du "ikke kender alle de nominerede i hver kategori", er det berettiget at sætte spørgsmålstegn ved, om det med at være "popkultur-involveret" nødvendigvis er en hindring for alsidigheden ved nomineringen af filmene?
På den anden side kan jeg heller ikke selv ud fra min nuværende begænsede viden FASTSLÅ nogen alsidighed. Jeg medgiver dig (og de andre), at det umiddelbare kriterium "ratings averages, box-office grosses" i sig selv kan hindre alsidigheden ved udvælgelsen af kandidaterne, og jeg vil give dig/jer ret i, at de andre kandidater til priserne ved dette års "People's Choice Awards" vidner om at en betragtelig del af de 21 millioner foretrækker de brede mainstream film. Jeg mener dog ikke, man på dette punkt dogmatisk kan skære de 21 millioner stemmeafgivere over én kam og dermed hævde, at afstemningen er blottet for alsidighed ... især ikke da alle de nominerede ikke kendes.
Stadig finder jeg det dog plausibelt, at det er selve dens kvalititer mere end dens indtjening, der har bevirket at "SW Ep. III" løb af med prisen, siden de andre to foregående "episoder" ikke fik nogen priser. Ikke mindst da "Episode I" trods en historisk stor indtjening ikke vandt en "People's Choice Award" omkring årsskiftet 1999-2000.
Jeg vil til enhver tid forsvare det retmæssige i at kalde priserne for "People's Choice Awards", for med så meget som 21 millioner stemmer, anser jeg det for rimeligt nok at tale om 'FOLKETS' pris.
21 millioner er trods alt en tretten- eller fjortendedel af USA's befolkning (som er på lige ved 292 millioner)
#85 BN 18 år siden
Det er nu ikke min opfattelse, men det kan da være jeg tager fejl.
#86 BN 18 år siden
rettelse til sætningen "På den anden side kan jeg heller ikke selv ud fra min nuværende begænsede viden FASTSLÅ nogen alsidighed."
Der skulle have stået: "På den anden side kan jeg heller ikke selv ud fra min nuværende begænsede viden FASTSLÅ en tilstrækkelig grad af alsidighed."
#87 filmz-Bruce 18 år siden
6000 i et panel har udvalgt, 3 film eller 3 skuespillere indenfor en kategori, som KN havde suppleret. Disse 6000 fik et udvalg af film og kunne så supplere op med sine egne, men endte med 3 i hver kategori.
21 millioner er en del mennesker, men hvis udvalget for dem er 3 film eller skuespillere i en kategori, så vil jeg godt betvivle sagligheden i nogetsomhelst folkeligt omkring den pris.
#88 filmz-Kadann 18 år siden
Under de omstændigheder kunne selv "Gigli" blive valgt til bedste film. :)
#89 BN 18 år siden
En folkeafstemning er en folkeafstemning.
Om alsidigheden så begrænses af at 6000 mennesker forud herfor udvælger 3 film eller 3 skuespillere til hver kategori, kan naturligvis i høj grad diskuteres. ... Men er det amerikanske filmakademi, der står for den årlige Oscaruddeling, ikke også nødt til at forud at have fastlagt 5 kandidater til hver kategori? Altså så der kun er disse 5 at vælge mellem.
Jeg mener: Gør den omstændighed, at man er nødt til at vælge vinderen blandt 5 (eller 3) udvalgte kandidater, det til en unfair afstemning?
Jeg tror faktisk, at jeg vil føje følgende til min konklusion:
Det er fair nok, at man forud for udvælgelsen ser på hvilke film, der er blevet set af flest mennesker. "People's Choice Awards" er mest, omend ikke udelukkende, en popularitets-pris i modsætning til en kunstnerisk pris som Oscar'en (som ihvertfald slet ikke på nogen måde er en folkelig pris! Det er en udvalgt og begrænset skare menneskers pris.) ....... Populariteten af en film bestemmes af folket i kraft af tilstrømningen (eller manglen på samme) til den enkelte film, og prisen viser, hvilken af disse stort indtjenende film folk så bedst kunne lide. Når man tænker over det, er det indlysende at det er de største tilløbsstykker der er kandidater til prisen.
Jeg vil ikke sige, at dette udelukker at de kunstneriske kvaliteter har spillet ind ved afstemningen, for derved ville jeg samtidig på arrogant og dogmatisk vis stemple alle 21 milioner som nærmest inkompetente idioter, der alle som en kun forstår sig på mainstream film, og ikke ejer kritisk sans.
Med tanke på alt dette lever prisen efter min mening op til sit navn 'FOLKETs valg', idet de film der trak flest amerikanere i biografen, bagefter bliver bedømt af et repræsentativt udsnit af befolkningen - nemlig hver trettende amerikaner.
Men der ville helt sikkert have været en større grad af alsidighed blandt DE NOMINEREDE, hvis de samme 21 millioner selv havde kunne vælge kandidaterne til prisen. Men jeg er tilbøjelig til at tro, at VINDERNE ville have været de samme. Alsidigheden ville indskrænke sig betydeligt når vinderne var fundet, og de fleste vindere ville givetvis være forholdsvis brede mainstream film.
På den måde BLIVER det virkelig FOLKETS valg.
#90 filmz-Bruce 18 år siden