Hvert år udvælger USA’s Library of Congress 25 film, som man mener er bevaringsværdige til eftertiden, og som opbevares i National Film Registrys egne arkiver og restaureringsfaciliteter.

I år er det bl.a. “Star Wars: Episode V – Imperiet slår igen”, der er valgt som havende tilstrækkelig historisk og kulturel betydning til, at den skal opbevares til kommende generationer. Også en anden Lucas-film er denne gang blevet valgt: “Electronic Labyrinth: THX 113B 4EB”, som Lucas lavede i 1967, da han studerede film på universitetet, og som fire år senere dannede basis for “THX 1138”.

Læs Filmz’ anmeldelse af “Star Wars: Episode V – Imperiet slår igen” på dvd.

National Film Registry blev grundlagt i 1989 i forsøget på at rette op på det faktum, at en stor del af den amerikanske filmhistorie for altid er gået tabt. Det skønnes, at 50 % af film produceret før 1950 er destrueret, og at hele 80-90 % af de film, der er lavet før 1920, for altid er gået tabt.

De udvalgte film i National Film Registry – der med de nyeste film nu er oppe på 550 titler – hører ikke nødvendigvis til de mest populære eller kritikerroste, men er film, der vurderes til at have kulturel, historisk eller æstetisk betydning.

Blandt de 25 nye film, der skal opbevares for eftertiden i kongressens kældre, finder man desuden “Højt at flyve”, “Alle præsidentens mænd”, “Exorcisten”, “Make Way for Tomorrow”, “Malcolm X”, “Den lyserøde panter” og “Saturday Night Fever”.

Den ældste film er “Newark Athlete” fra 1891, som kan ses på YouTube.

Hele listen over de 25 nye film kan findes hos Los Angeles Times.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#1 PJP 13 år siden

totally worth it
Gravatar

#2 filmz-Sichlau 13 år siden

I øvrigt en meget god liste med film. Den første Star Wars er også at finde på listen, og af film jeg lige kunne komme tanker om, mangler efter min mening Lion King og Pulp Fiction.
Gravatar

#3 filmz-loke76 13 år siden

Den lyserøde panter er forhåbentlig den med Peter Sellers
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#4 Riqon 13 år siden

Star Wars IV er et ganske åbenlyst valg.

#3 - Selvfølgelig, det ser du også, når du klikker på den.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#5 MOVIE1000 13 år siden

#4 Men det blev altså Star Wars V ;)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#6 chapton 13 år siden

Lidt en skam at den anerkendelse ikke kom inden Irvin Keshner døde. Men stadig en stor hyldst til George Lucas.
Gravatar

#7 simonselvfed 13 år siden

Den omtalte film hed nu: "Electronic Labyrinth THX 1138 4EB" (forskellen er 1138 i stedet for 113B)
"One gay beer for me gay friend and one normal beer fer me, because I'm normal." - In Bruges
Gravatar

#8 filmz-loke76 13 år siden

Riqon (4) skrev:
Star Wars IV er et ganske åbenlyst valg.

#3 - Selvfølgelig, det ser du også, når du klikker på den.


Oh tak, så langt nåede jeg ikke lige. Fuldt fortjent, Sellers var genial i den rolle.
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#9 Riqon 13 år siden

#5 - Oh, right.. skrev forkert :)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#10 JTToft 13 år siden

Jeg havde planlagt at se "Make Way For Tomorrow" (1937)... Nu har jeg endnu mere lyst. :)

Skriv ny kommentar: