Man skulle måske tro, at piratkopiering var en dårlig forretning for filmselskaberne, men for danske Zentropa er det lige modsat. Det skriver Politiken.

I Tyskland har det danske filmselskab haft held med at true sig til betaling fra folk, som har hentet Lars von Triers film “Antichrist” ulovligt. Metoden er at kræve en engangsbetaling på 9.000 kr – hvis folk nægter at betale, truer Zentropa nemlig med at hive dem i retten for det femdobbelte.

Læs Filmz’ biografanmeldelse af “Antichrist”.

Dette stunt har indtil videre indbragt over 5,5 mio. kroner, hvilket er mere, end hvad “Antichrist” har indbragt i biografen og på dvd-salg sammenlagt. Direktør Peter Aalbæk er ganske tilfreds med resultatet, som han ønsker også var muligt at opnå i Danmark.

”Det er et solidt plaster på såret. Vi har fået nogle af de penge hjem, vi har tabt, ved at filmen er blevet downloadet ulovligt. Det er rart at have at gøre med et samfund som det tyske, der tager det her seriøst. Hvor den, der bliver krænket, har mulighed for at gå efter den, der krænker. Det kan man jo ikke i Danmark,” udtaler Aalbæk.

Zentropa og andre filmselskaber har allerede indgivet ønsker om en lovændring, der skal gøre det lettere at jagte fildelingspirater i Danmark. På nuværende tidspunkt er det kun muligt, hvis man kan bevise, at den computer, som blev brugt til fildelingen, også blev brugt af en specifik person. I Tyskland skal man blot bevise, at computeren blev brugt til fildeling, hvorefter ejeren af computeren må vedhæfte for lovbruddet.

Kulturminister Per Stig Møller vil dog ikke gøre noget ved sagen eller udtale sig om den, før en arbejdsgruppe nedsat af kulturministeriet får udarbejdet deres forslag til en løsningsmodel. Forslaget forventes klar inden for kort tid.

Se også: De mest piratkopierede film i 2010.



Vis kommentarer (60)
Gravatar

#1 MOVIE1000 13 år siden

Fed plan/ide, godt at se at de ikke taber penge på det, men nærmerer får mere ud af det end hvis piraterne havde set filmen i biografen eller bare købt den på DVD/BD :)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#2 astor 13 år siden

fed måde at skaffe flere penge på. De sælger biobiletter/DVD/BD/udleje + blackmail penge. 9000 kr for en film er jo rimelig.
Sorry, Quaid. Your whole life is just a dream...
Gravatar

#3 quin 13 år siden

er sgu da glad for jeg ikke bor i Tyskland.. har man ingen rettigheder dernede?
Gravatar

#4 DaySleeper 13 år siden

Hvad med dem der ikke havde set filmen, hvis den ikke havde kunne downloades? De kan vidst ikke regnes for et tab.
Gravatar

#5 filmz-loke76 13 år siden

Synes dette er et godt eksempel på at 1 download != 1 tabt salg.. Hvis så få mennesker kan afpresses til at betale flere penge end hele filmens bio + dvd indtægt er det nok fordi filmen er noget lort og folk lige skulle se hvad al den sex snak var om.
Det er dog selvfølgelig i de grådige svins interesse at få folk til at tro 1 download er 1 tabt salg, sådan hænger virkeligheden bare ikke sammen.

Kunne også godt tænke mig at vide om de bare har knaldet folk for 1 ulovlig download eller om det er folk som har distribueret filmen. Hvis det er 9k for bare 1 download er det jo vanvittigt for ikke at tale om det 5 dobbelte. Betal eller vi muler dig i retten og vi har flere penge til advokater end dig. Samtidigt med inkompetente dommere og stærk lobbyisme giver det sku ikke menig mand mange chancer. Ren og skær afpresning.
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#6 Kruse 13 år siden

#3: Jo, det har man. Men de enkelte personer bryder jo stadigt loven, og hvis sagen endte i retten ville det kunne blive et langt større beløb som de skal af med.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#7 Dragon_Claw 13 år siden

quin (3) skrev:
er sgu da glad for jeg ikke bor i Tyskland.. har man ingen rettigheder dernede?


Det har de efterhånden ikke. Jeg har fået fortalt af nogle tyske kollegaer, at skruen er strammet overalt på den almindelig borger.

Som f.eks. kan man fyres med 10 minutters varsel. Fagforeningerne har ingen magt, men kysse kapitalen & staten i røven. Fredelige anti-atom demonstrationer bliver mødt med øjeblikkelig knippel suppe. Og så har men stadigvæk en "hold kæft & følg ordre" mentalitet i kulturen.

De er også pænt glade for at bo & arbejde i Danmark...
Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#8 filmz-Sichlau 13 år siden

Stakkels tyskere, det er vel bare fordi de ikke gider se filmen tysk-synkroniseret...
Gravatar

#9 nakalay 13 år siden

#6 Hvad har jura at gøre med retfærdighed? Med en lovgivning er det forhåbentlig ikke et mål i sig selv at overholde dennes love.
We've got chicken tonight. Strangest damn things. They're man made.
Gravatar

#10 Yoda 13 år siden

Fantastisk for Zentropa! Det må koste, hvis man mener sig hævet over almindelig pli! Det har altid undret mig, at visse mennesker har så store problemer med at betale for de film, de ser. Lad dem bøde og bløde, så kan de lære det.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."

Skriv ny kommentar: