“Daredevil”-profilen Rosario Dawson skal spille rollen som fanfavoritten Ahsoka Tano.

Hun er en kendt og elsket karakter i den animerede afdeling af Star Wars-universet – nu bliver Ahsoka Tano også en del af “The Mandalorian”.

Det er Slashfilm, der erfarer, at Rosario Dawson skal spille rollen som Ahsoka Tano i Sæson 2 af “The Mandalorian”.

Ahsoka Tano er kendt som en central figur i Star Wars-serierne “The Clone Wars” og “Rebels”, som Dave Filoni har medvirket til at skabe.

Netop Filoni gentager rollen som instruktør til Sæson 2 af Disney Plus-serien “The Mandalorian”, som han også var det i Sæson 1.

Ahsoka Tano er Anakin Skywalkers lærling i “The Clone Wars”-serien, som udspiller sig imellem “Attack of the Clones” og “Revenge of the Sith”.

Senest havde Ahsoka Tano-karakteren en stemme-cameo i “The Rise of Skywalker” som én af Jedi-stemmerne, der hjælper Rey i kampen imod Palpatine.

Læs også ‘Disney Plus i nye lande: “The Mandalorian” frigives ikke på én gang‘.

Sæson 2 af “The Mandalorian” får efter planen premiere til oktober på Disney+.



Vis kommentarer (18)
Gravatar

#1 The one is back 4 år siden

og Hvor gammel er hun så lige blevet over 50-60 år
Gravatar

#2 Mads47 4 år siden

#1 Ashoka vil være omkring de 45, hun er født i 36 BBY (Before the Battle of Yavin) og The Mandalorian tager sted 9 ABY (After the Battle of Yavin).
Gravatar

#3 Gridlock 4 år siden

Så egentlig hellere at Ashley Eckstein gentog rollen som Ahsoka, men hvis Rosario Dawson er den bedste de kunne finde så det også okay.
Så længe hun ligner Ahsoka hudfarve tatoveringer og det hele.

Hvad jeg virkelig ikke har lys til og se er endnu en Teen Titans Starfire.
Der på ingen måde så ud som Starfire fra Teen Titans.
Gravatar

#4 Mads47 4 år siden

#3 Jeg tror godt vi kan regne med et de går efter at få Ashoka til at ligne så meget som muligt. Da hun ikke er en legends karakter, men er canon i forvejen.
Gravatar

#5 The one is back 4 år siden

skulle der ikke være en audition på Ahsoka,hvem jeg ønsker der skulle Ahsoka, Margot Robbie eller Angelina Jolie
Gravatar

#6 Blandet Landhandel 4 år siden

The one is back (5) skrev:
skulle der ikke være en audition på Ahsoka,hvem jeg ønsker der skulle Ahsoka, Margot Robbie eller Angelina Jolie


Der findes nok ikke to skuespillerinder der ligner hende mindre end dem
Gravatar

#7 The one is back 4 år siden

Blandet landhandel du ved hvad bodypainting og makeup kan gøre
Gravatar

#8 Mads47 4 år siden

The one is back (5) skrev:
skulle der ikke være en audition på Ahsoka,hvem jeg ønsker der skulle Ahsoka, Margot Robbie eller Angelina Jolie


Nej der kommer ikke til at være en audition ud fra dine forestillinger. Men jo self har der været en audition for rollen til Ashoka.

The one is back (7) skrev:
Blandet landhandel du ved hvad bodypainting og makeup kan gøre


Her er body paint og makeup ikke nok, her skal der latex proteser til for at bringe en alien til livs.
Gravatar

#9 The one is back 4 år siden

latex proteser for hoved ja
Gravatar

#10 Gridlock 4 år siden

#4 Ja det kan man håbe fordi hvis hun bliver Disney Star Wars svar på Starfire fra Teen Titan tv-serien, bliver det meget svært og ta hende seriøst.

Specielt når man tager at diverse Cosplayers der ude har klaret og kunne levere noget der er MEGET tro tegnefilmen.
Så hvis de "lav budget amatører" i forhold til de midler Disney har og arbejde med (både når det kommer til talent og budget), kan gøre det.
Vil det være meget svært for Disney og kunne slippe afsted med ikke også og kunne levere noget der ligner dette.

Skriv ny kommentar: