Alejandro González Iñárritu arbejder nu på sin første spillefilm siden 2015.

Han har vundet Oscar-priser for både “Birdman” og “The Revenant”. Nu er den mexicanske stjerne-instruktør Alejandro González Iñárritu på vej med nyt.

Det er Discussing Film, der har talt med kilder, som bekræfter, at Iñárritu er gået i gang med at forberede en endnu titelløs film.

Sammen med “Solo: A Star Wars Story”-fotograf Bradford Young har Alejandro G. Iñárritu været på location-tur til Mexico, hvor Iñárritu ikke har optaget siden “Babel” fra 2005.

Også scenograf Patrice Vermette er hyret til Iñárritus syvende spillefilm – Vermette har tidligere stået for production design til film som “Sicario”, “Vice” og senest Denis Villeneuves “Dune”.

Læs også ‘“The Revenant”-instruktør vinder Oscar for virtual reality-film‘.

Alejandro G. Iñárritu planlægger angiveligt at afslutte produktionen i 2021, men den tidsplan kan blive skubbet, hvis ikke produktionen kan begynde i år på grund af coronakrisen.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: