Vil du sikre dig premiere-billetter til årets “Star Wars”-spinoff med den fulde titel “Rogue One: A Star Wars Story”, så er det nu, det sker. Forsalget begynder i dag kl. 12.

Se også: Seneste “Rogue One”-trailer sætter gang i Jedi-rygterne

Det er den 14. december, at premieren står i Danmark, hvilket er hele to døgn før den amerikanske premiere på årets vel nok mest ventede film.

Sidste års “Star Wars: The Force Awakens” har i hvert fald ikke sat forventningerne lavt til “Rogue One”. Over to milliarder dollars blev indspillet til “Episode VII”.

Nu får vi så historien mellem “Episode III” og “Episode IV”, hvor en gruppe rebeller skal stjæle tegningerne til Dødsstjernen, som bekendt indledte sagaen om Luke Skywalker tilbage i 1977.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: