Ron Howard har overtaget det kommende “Star Wars”-spinoff om den unge Han Solo fra makkerparret Phil Lord og Chris Miller. Og det kommer publikum til at mærke. Senest med castingen af Clint Howard – bror til Ron.
Se også: Darth Vader-skuespiller afviser: Jeg er ikke med i “Star Wars: Han Solo”
Det er Variety, der skriver, at Clint Howard vil medvirke i en endnu ukendt rolle i “Solo”.
Og det er langt fra første gang, at de to brødre arbejder sammen. Clint medvirkede således i et utal af Rons tidlige film tilbage fra 1970’erne.
Samarbejdet fortsatte på storfilmen “Apollo 13”, der vandt to Oscars i 1996, samt i “Cinderella Man” og “Frost/Nixon”.
“Solo” får premiere d. 25. maj.